Få spænding på de kedelige dage

Lad os være ærlige – den danske sommer er vidunderlig, men også en kende utilregnelig. Nogle gange varer sommeren i Danmark flere uger, og andre gange er den overstået, før den overhovedet kom i gang. Sådan er det på vores breddegrader. Så hvis du oplever en regnvåd dansk sommerdag, hvor stranden er et no-go, så er det godt, at vi lever i en digital tidsalder, hvor du altid har underholdning og spænding lige ved hånden

Af Sune Thomsen

Spil i sommerferien

Selvom vi selvfølgelig er glade for – ikke at sige decideret begejstrede for – Tech og gadgets, så synes vi alligevel, at du skal nyde sommeren, når den er her. Men når ikke den er her – eller når den viser sig fra en af sine mindre flatterende sider – så kan du f.eks. hygge dig med et spil på mobilen. Det kunne f.eks. være via en af de Casino-apps, som vi tidligere har anbefalet. På den måde kan du få spil og spænding – også selvom vejret måske ikke just er specielt spændende eller hyggeligt.

Få læst historier

Uanset hvor gammel man er, er der ikke noget som en god historie. Og da slet ikke, hvis det er en god historie, man får fortalt. Vi danskere er pjattede med lydbøger, men hvis ikke du allerede er abonnent hos f.eks. Mofibo eller StoryTel, så er sommerferien en glimrende lejlighed til at finde ud af, om det er noget for dig. Begge udbydere tilbyder dig nemlig en gratis prøveperiode på 14 dage – kvit og frit – så du kan få lov at tage stilling til, om det er noget for dig eller ej.

Men det er det næsten med garanti. Det er faktisk efterhånden underordnet om du er til biografier, faglitteratur eller spændingsromaner. Udvalget af indtalte lydbøger er eksploderet over de seneste år, og det kan i den grad anbefales. Det kan være når du er alene, eller når du sammen med andre. F.eks. kan en bilferie pludselig byde på andet end Auto-Bahn og dårlige motorvejsrestauranter, hvis turen krydres med en god bog, sendt ud over bilens anlæg. Største udfordring er måske, at finde noget, som alle i bilen kan blive enige om. Men det er jo ikke meget anderledes, end når der skal vælges film på Netflix.

Geocaching – Lidt ligesom Pokémon Go, bare for voksne

Sidste år trak Pokémon Go overskrifter i massevis, og var suverænt den mest downloadede app overhovedet. Nu er det som om støvet har lagt sig, og man kan igen færdes nogenlunde i trafikken, uden at blive rendt over ende af fanatiske Pokémon-jagere. Men hvis du godt kan lide tanken om en skattejagt, så er Geocaching måske noget for dig?

Geocaching minder på rigtig mange områder om Pokémon Go, men det er en smule mere ”voksent”, da du – i stedet for fiktive fantasidyr – rent faktisk jagter rigtige ting. Og jagter er måske så meget sagt. Du finder dem, og så er det ligesom det. Det er let at komme i gang. Du henter en geocaching app til din mobil, og så er du faktisk godt på vej.

En typisk cache er et lille objekt på størrelse med et klassisk 9 volts batteri eller lignende, som er gemt et eller andet sted i nærheden af hvor du er. Udfordringen er at følge GPS koordinaterne i app’en og finde så mange caches man lyster. Nogle Geocachere bytter div. caches ud med nye, så de hele tiden har en skiftende samling af trofæer. Idéen er ikke at komme først, men simpelthen bare at finde så mange man vil.

Du kan også selv gå ud og plante caches, hvis du vil. Geocaching er en rigtig fin dansk sommerbeskæftigelse.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?