Flere børn skal klare sig bedre i livet
“Vi voksne er relativ tro mod opfattelsen af, hvad en bog er. Sådan har børn det ikke i dag. Den gode historie kan ses, læses eller lyttes til”, fortæller Henriette Høj Gharib. “Der er en masse forskning, der understøtter, at desto tidligere børn får interesse for læsning, desto bedre klarer de sig”.
Pippi Langstrømpe, Rasmus Klump, Alfons Åberg og Mimbo Jimbo er blandt de mange populære figurer, som bliver tilgængelige hos Fairytell. Børn kan opleve bøgerne via både lyd og tekst, og kan dermed også få støtte til at lære at læse. Fairytell vil også tilbyde kendte børnebøger, som ikke har kunnet opleves digitalt før. Hele kataloget bliver sammensat efter børnenes behov, lyst og adfærd.
Danmarks største forlag byder Fairytell velkommen
“Vi er meget glade for, at en spiller som Fairytell har meldt sin ankomst. Vi vil meget gerne høste erfaringer med netop denne målgruppe. Vi er desuden nysgerrige over for, hvordan børnene vil anvende en så skræddersyet løsning, og er derfor meget positive overfor samarbejdet, fortæller Jeppe Mossin, digital salgschef fra Gyldendal.
Fairytell vil nå den brede masse
En af ambitionerne med Fairytell er, at flere børn lettere og billigere får adgang til de gode bøger. Fairytell har indgået samarbejde med de største børnebogsforlag og partnere, som selv driver salg mod børnefamilierne – herunder TOP-TOY: “Vi ser en unik mulighed for at tilbyde noget mere digitalt til børnefamilierne hos BR. Vi har rigtig store forventninger til modtagelsen, og glæder os til at blive del af fremtidens bogoplevelse for børn.”, siger Kirsten Hjalmsrud, Produktchef hos TOP-TOY.
Gå på opdagelse og lad eventyret begynde
Fairytell er bygget op i et sjovt og eventyrligt univers, hvor barnet trygt kan gå op opdagelse i Fairytell-træets krone. Enten alene eller sammen med en forælder. “Vi arbejder hele tiden på, at gøre universet sjovt for barnet. Vores eventyrtræ står i en skov med fuglekvidder, og kvækkende frøer. I træets krone og omgivelser, guider billeder barnet ind til bøgerne. Undervejs bliver børnene mødt af små animationer og lyde, der giver lyst til at udforske bøgerne nærmere.”