Facebook på vej med kryptovaluta – Libra

Når de cyberkriminelle angriber dig har de altid fortjeneste for øje, og nu har de forelsket sig i de hestekræfter din computer har. For de kan bruges til at hjælpe dem til at mine Bitcoins, og på den måde kan de tjene rigtig mange penge. ”Sidste år var Danmark og resten af verden voldsomt plaget af ransomware angreb, da det var en rigtig god forretningsmodel for de kriminelle. Men i takt med at både forbrugere og virksomheder er blevet bedre til at beskytte sig mod dette, har hackerne skiftet taktik. Nu handler det i høj grad om crypto mining,” udtaler Bjørn Borre, direktør for forretning og medlemsservice i IT-Branchen. Ifølge IT-Branchen viser seneste KSN rapport et kraftigt skifte i hackernes strategi. Mens antallet af ransomware angreb er faldet med 30%, er antallet af crypto mining angreb samtidig steget med 44,5%, og man har nu registreret over 2,7 mio. mennesker, der har været ramt på bare et år. It-kriminelle tjener millioner på din computer Hvor det med ransomware handlede om tydeligt at gøre opmærksom på, at ens computer var overtaget og spærret af hackerne, så man betalte en løsesum for at få den åbnet igen, så forsøger de kriminelle med crypto mining at holde sig under radaren. Crypto mining handler for de it-kriminelle om, at de får sneget noget software ind på din computer, så de kan overtage den. Når det er sket, bruger de efterfølgende din computers regnekraft til at mine Bitcoins, og du får desværre ikke noget ud af …. (læs mere her)

På trods af skandalesager omkring Cambridge Analytica og nylige afsløringer af IT-giganters aflytning af kunder via stemmestyrede assistenter, så er danskerne de seneste fem år blevet markant mindre bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier såsom fx Facebook og LinkedIn. I 2015 svarede 30 pct. af danskerne at de havde sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, en andel der i 2019 er faldet til 17 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse IT-anvendelse i Befolkningen 2019. I perioden er danskernes forbrug af sociale medier steget, således at 76 pct. af danskerne i 2019 brugte et eller flere sociale medier, mens 60 pct. brugte sociale medier i 2015. Unge og højtuddannede er bekymrede Ikke alle danskere er lige bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier. Yngre mennesker mellem 25-34 år og 45-54-årige er de mest sikkerhedsbekymrede aldersgrupper i 2019, med hhv. 21 pct. og 20 pct. som angiver, at sikkerhedsbekymringer vedr. persondata har begrænset deres adfærd på sociale medier. Mindst skeptiske er de ældre aldersgrupper, hvor 11 pct. af de 65-74 årige angiver at have sikkerhedsbekymringer ved afgivelse af personoplysninger til sociale medier. De unge og de ældre har markant forskellige forbrug af sociale medier. De 16-24 årige ligger i front med 97 pct. som bruger sociale medier efterfulgt af de 25-34 årige, hvor 94 pct. bruger sociale medier. Til sammenligning bruger halvdelen af de 65-74 årige sociale medier. Generelt har personer med lange videregående uddannelser flere sikkerhedsbekymringer for deres persondata, end folk med kortere …. (læs mere her)

Facebook og Instagram kræver nu et månedligt abonnement for de europæiske forbrugere, hvis de vil undgå personlige og målrettede annoncer, når de bruger de sociale medier. Men det er spild af penge at betale for det. Dels undgår du ikke annoncer, dels er der flere ting, du selv kan gøre for at sikre, at annoncer ikke er målrettet dig. Når Meta opkræver 95 kroner om måneden for ikke at levere målrettede annoncer mod dig, så kan man fristes til at tro, at det er et spil for galleriet for at overholde krav fra EU. Men de skriver ikke noget om, at de ikke samler dine data ind, så det må vi antage, at de bliver ved med. Tech-giganternes salg af persondata stopper næppe lige med det samme. Leif Jensen, sikkerhedsekspert fra ESET Nordics. Derfor mener han også, at det er spild af penge at betale for brugen af f.eks. Facebook og Instagram. I stedet har han et par gode råd til, hvad du selv kan gøre for at sikre, at din aktivitet på nettet ikke bliver brugt til at servere målrettede annoncer for dig. Det handler i høj grad om at gøre det svært at indsamle informationer om dig, og det er faktisk ikke så svært, som det måske lyder. Det eneste, du skal investere, er lidt tid i projektet, og så er du bedre kørende end ved at betale Meta 100 kroner om måneden. Leif Jensen, sikkerhedsekspert fra ESET Nordics. 6 gode råd til bedre privatliv Det kræver naturligvis …. (læs mere her)