Kongen af fitness trackere er på banen med deres mest avancerede, og klart mest elegante smarte fitness tracker/ur. Man kan diskutere om Fitbit Blaze hører til i en test af SmartWatches, men det mener vi klart at det gør.
Blaze har alle de funktioner de fleste smarte ure har, og et par stykke mere. Herudover har det et meget avanceret system til overvågning af dit aktivitetsniveau og søvn. I Blaze er der samtidig kommet en træningsguide, som hjælper dig til en hurtig træning på syv eller ti minutter. Mere om det senere.
Design-mæssigt har Fitbit gjort en del mere ud af Blaze end af deres sidste aktivitetstracker, Fitbit Surge. Det er langt mere elegant og det er dejlig smalt. Selvom det er en stor skive, så virker uret ikke stort på håndledet, heller ikke på en kvindes håndled – her er der mange store ure der hurtigt virker for voldsomme.
Urskiven slukke når du ikke bruger den, og der kan uret godt virke lidt for mørkt. Men omvendt så netop fordi det ikke virker voldsomt så er det ikke noget man tænker nærmere over.
Det skal også lige bemærkes, at Fitbit Blaze er den første enhed fra Fitbit der har fået en farveskærm – og den er faktisk både flot og elegant.
Men Fitbit skal altså have, vi sidder og overvejer ord som dumflad eller springskalle, når det kommer til oplader. Inklusiv Blaze har vi testet fire forskellige trackere fra Fitbit, og de har hver deres helt egen oplader. En som er helt unik for hvert produkt, og derfor skal du ikke gøre dig håb om at kunne bruge noget du har liggende – overhovedet.
Med Blaze fungerer opladeren på den måde, at du trykker selve urværket ud af rammen, og så placerer du hele uret i en lille æske der så skal lukkes og sluttes til en usb-port for opladning. Eller du kan tilslutte til et stik med usb-udgang.
Hvorfor pokker vi igen skal have fat i en proprietær oplader fatter vi ikke, men det er altså tilfældet med Fitbit Blaze. Det er naturligvis fint at uret ikke kan falde ud af opladeren, men altså – det virker nu voldsomt.
Opsætning og betjening
Fitbit Blaze er så et af de få produkter der kan forbinde med såvel en Android-enhed som en iOS-enhed. Du skal bare installere app’en på din smartphone eller tablet, og så tilføje Fitbit Blaze. Derefter kan du faktisk bruge den sammen med alle de enheder du har installeret app’en på.
Vi havde Fitbit-app’en installeret på såvel vores Android smartphone som vores iPad Pro, og Fitbit forbandt sig fint til begge.
Inde i app’en er der et hav af ting du kan indstille og sætte op. Fitbit er først og fremmest en fitness-tracker, og det betyder at du kan indstille en masse omkring træning og fitness. Du kan sætte mål for antal skridt, antal kalorier indtaget, om du bevæger dig nok hver eneste tim, om du forbrænder kalorier nok i forhold til det mål du har sat dig, og hvor mange timer du ønsker at sove (og en del mere).
Men du kan også indstille alarm, det de kalder for en silent alarm – du bliver vækket af vibrationer, du kan ændre urskiven og bestemme, hvilke syv aktiviteter du gerne vil kunne tracke direkte fra Blaze.
Der masser af muligheder i app’en, og det gode er, at der også er masser af muligheder på uret selv. Samtidig er portalen imponerende. Du kan få de mest imponerende statistikker, og hvis du orker at tracke din mad og drikke der også (kan du også gøre fra din app, naturligvis), så kan Fitbit meget præcist fortælle dig om, hvordan du ligger med såvel vand som kalorieindtag.
Vi skal altså lige rose skærmene på Fitbit Blaze. Uret arbejder med store let afkodede ikoner, så det er let at finde den menu man gerne vil ind i, og alt foregår ved et swipe eller klik på skærmen. Der er nogle grundlæggende indstillinger du kan få fat i her, og ellers så handler det primært om dig og din aktivitet.
Hverdagens fordele
Fitbit Blaze overvåger konstant din aktivitet, om du går en tur, løber eller træner i fitness centret, så tjekker den hvad du laver. Og i mange tilfælde behøver du ikke fortælle uret, hvad du har gang i – det detekterer den selv. Her skal det dog lige bemærkes, at det ikke rigtig gælder når du går i fitness center. Det fungerer automatisk tracking ikke så godt, her vil vi klart anbefale at du manuelt sætter uret til at tracke det du har gang i.
Men uret kan faktisk tracke en imponerende stor mængde aktiviteter, og når du løber eller cykler en tur, så bliver turen automatisk optaget, og du kan senere se den på din fitbit-portal. Rigtig smart.
Du kan altid finde et overblik over din daglige aktivitet under menuen ”today” og som noget helt nyt, så kan du vælge menuen FitStar og der blive guidet til en enten syv eller ti minutters workout. Og naturligvis så tracker Fitbit automatisk hvad du laver, og fører det ind i regnskabet.
En ting som uret ikke kan er, at installere nye apps. Der kommer kun nye funktioner i det tempo som Fitbit skubber dem ud med nye version af firmwaren. Så du kan ikke bruge uret som navigation, som flere andre SmartWatches kan. Du kan heller ikke bruge nogle af de funktioner som du kan finde i apps til Android Wear – her må du nøjes med det der er præinstalleret på Blaze.
Men vi var nu godt tilfredse – vi manglede intet på Blaze. Den viste klokken, gav notifikationer og havde en meget avanceret og præcis sporing af vores aktiviteter.
Fortrinlige skærmfunktioner
Det aktive skærmareal er ikke specielt stort, men alt der står på skærmen er præsenteret flot og meget overskueligt.
Der hvor det dog kan halte lidt, er omkring tænd og sluk af skærmen. Skærmen er nemlig slukket det meste af tiden – for at spare på strømmen – men den kan være svær at få til at tænde når du godt vil se klokken. Vi var ved flere lejligheder nødsaget til at trykke på hjem-knappen på uret for at tænde uret. Lidt irriterende.
Men det skal roses for at når det tænder, eller bliver tændt, så på trods af at alt er meget letlæseligt, så lyser uret næsten ikke op, og det sætter vi meget stor pris på.
Det betød også, at uret ikke var en distraktion under samtaler, og det var virkelig dejligt. Det var heller ikke sådan, at uret lyste voldsomt op om natten når vi bevægede os, hvilket også var dejligt.
En acceptabel batterilevetid
På trods af, at uret overvåger dig 24/7, så bruger det imponerende lidt strøm. Fitbit lover omkring fem dage på en opladning – vi kunne så kun snige tre til fire ud af uret, men det var stadig langt bedre end stort set alle andre ure i vores test (der var lige en enkelt undtagelse).
Så om du træner hver dag, bruger uret til at besvare opkald, tjekke mails, styre musikken på din smartphone eller kun som fitness tracker, så har det en imponerende god batterilevetid.