Fitbit klar med fire nye wearables til attraktiv pris

De nye sundhedsgadgets er Versa Lite, Inspire HR og Inspire samt Fitbit Ace 2, der dækker alt lige fra hverdagsbrug til træning i vand

Fitbit Versa Lite Edition bygger videre på Fitbit Versa, og er et smartwatch til hverdagsbrug med alle de vigtigste fitness- og smart-funktioner som Versa er kendt for, inklusive automatisk tracking af aktiviteter, PurePulse 24/7 pulsmåling, Sleep Stages søvntracking, 15+ målbaserede træningsindstillinger, mulighed for at bruge din smartphones GPS, notifikationer,3 apps og op til over 4 dages batterilevetid.

SpO2 sensoren har mulighed for at estimere ændringer i iltmætningsniveauet i blodet, og kan hjælpe med at tracke nye indikationer omkring dit helbred, såsom søvnapnø. Versa Lite har et simpelt design med kun én knap, er vandtæt og kommer i flotte og modige nye farver for dem med et ungt sind.

Til en vejledende udsalgspris på 1.299 kroner er Versa Lite Fitbits billigste smartwatch, og er for brugere, der vil have et alsidigt smartwatch, som er nemt at bruge, og med vigtige funktioner, vigtig indsigt i data og personlig vejledning, der inspirerer dem til at forbedre deres sundhed og helbred.

Fitbit Inspire HR er indtil videre Fitbits mest prisvenlige og attraktive enhed med 24/7 pulsmåling og har en vejledende udsalgspris på 799 kroner. Inspire HR har automatisk aktivitetstracking, Sleep Stages tracking, har 15+ målbaserede træningsindstillinger, kan bruge din smartphones GPS, har afslappende åndedrætsøvelser og et flot, slankt design. Inspire HR kan købes til 799 kroner.

Fitbit Inspire er til folk, der ikke har haft en tracker før, da den er let at bruge og yderst prisvenlig med en vejledende udsalgspris på 599 kroner. Den har alle de vigtige sundheds- og fitnessfunktioner, der sikrer, at ejeren forbliver motiveret, inklusive automatisk aktivitetstracking og søvntracking, målfejringer, påmindelser om at huske at bevæge sig samt timer og stopur-apps som hjælper dig til at nå dit mål.

Begge produkter kommer i et nyt, moderne og komfortabelt design, du kan have det på mens du svømmer, det har touchscreen, smartphone-notifikationer og op til 5 dages batterilevetid.

Fitbit Ace 2 hjælper børn fra seks år og opefter med at opbygge sunde vaner fra en tidlig alder, og opmuntrer dem til at være mere aktive med deres venner og familie.

Ace 2 kommer i et nyt vandtæt design og med en forhøjet kant rundt om skærmen for ekstra beskyttelse ved leg og andre børneaktiviteter. Det kommer i nogle friske og børnevenlige farver og med tilbehør, der blandt andet inkluderer mønstret designs.

Ace 2 har også interaktive og brugerdefinerede urskiver, motiverende udfordringer, der får børnene til at bevæge sig og farverige avatarer og profilfotos, der gør deres profiler i Fitbit-appen mere personlige. Derudover kan forældre oprette en familiekonto, så de kan følge med i deres børns aktiviteter. Du kan få Ace 2 for kun 599 kroner.

About Lars Bennetzen 3834 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?