Fordele ved TV-streaming

Film og serier er fantastiske. De har nemlig en helt særlig evne til at samle familie og venner til hyggeligt samvær. I en travl hverdag kan det dog til tider være svært at mødes til traditionel flow-TV

Af Jesper Nielsen

Ofte kan tidspunkter drille, og måske er du slet ikke hjemme til at kunne se dit favoritprogram. Her kan TV-streaming være det perfekte alternativ til dig. Her på siden kan du læse mere om, hvilke fordele der er ved at streame, når det passer dig.

Få mere frihed i hverdagen med bland selv-kanaler

Så længe du har en internetforbindelse, har du mulighed for at streame overalt. Med TV-streaming med streaming-app kan du altid se din yndlingsserie, når du er på farten, og hvis du for eksempel har en lang tur foran dig i tog eller bus. Når du opretter dit abonnement, kan du typisk selv sammensætte en TV-pakke, der passer til dine ønsker og behov. På den måde slipper du for at betale for kanaler og tjenester, som du alligevel aldrig ser.

Fortryder du dit valg af streamingtjenester, eller vil du bare hellere se noget andet, kan du ofte nemt udskifte en tjeneste i dit abonnement. Når du vælger TV-streaming med bland selv-kanaler, er det udelukkende op til dig, hvilke TV-kanaler og streamingtjenester du ønsker at se. Du kan med stor sandsynlighed vælge mellem populære kanaler som DRTV, TV 2 og TV3, ligesom du ofte kan lade dig underholde af tjenester som HBO Nordic og Viaplay.

Se TV-programmer, når det passer dig bedst

Når du ser TV-streaming, er det også en fordel, at du har mulighed for at gense dit yndlingsprogram i op til 48 timer, efter at det har været sendt. Det giver en enorm frihed i hverdagen, hvor du ikke behøver at indrette hverdagen efter flimmerkassens sendeflade.

Samtidig har du mulighed for at logge på i alt fem enheder og starte op til fire film på samme tid. På den måde kan TV-streaming være til stor glæde for hele familien, da både store og små kan læne sig tilbage og nyde de programmer, som de bedst kan lide. Det er nemt at komme i gang med TV-streaming. Når først du er oprettet, skal du blot bruge en skærm og en stabil internetforbindelse.

Når du streamer, gemmes der ikke data på din enhed. Det er en fordel, hvis du vil undgå at bruge unødig lagerplads. Samtidig har du mulighed for at streame på alle dine skærme. Det gælder både mobil og tablet samt computer, Apple TV og Chromecast.

Mange timers sjov og underholdning – du bestemmer prisen

Det kan være svært at sætte en fast pris på TV-streaming. Prisen afhænger nemlig af, hvilke TV-kanaler og streamingtjenester du har valgt. Der følger dog typisk en række faste film og serier med i prisen. Der er altså mange fordele ved at vælge TV-streaming. Så længe du har en internetforbindelse og en skærm, kan du streame, når det passer dig. Vil du have film og underholdning for både store og små, kan bland selv-kanaler med stor sandsynlighed være den rette løsning for dig og din familie.

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?