High-end computere fra Asus, på vej til Danmark

Asus har lige lanceret deres fulde serie af ProArt-computere i Danmark, og der er nogle imponerende maskiner blandt disse. Og det ikke kun specifikationerne der er imponerende – prisen kan få selv en MacBook til at ligne en discount-model

Jeg har specielt hæftet mig ved de nye ProArt-laptops, der har nogle meget spændende specs, flot design og en pris der kan få alle til at vride mulvarpeskindet en ekstra gang.

Lad mig starte med de nye 15” laptops, nemlig ProArt StudioBook 15 og StudioBook Pro 15. Begge er udstyret med Nvidia-grafikkort. Her står valget mellem Nvidia Quadro RTX5000 eller GeForce RTX2060, og de har også begge den nyeste generation af Intel Core i7-processoren.

Fordi det er professionelle maskiner vi snakker om, har de Pantone-validerede 4K UHD-skærme der også er 100% Adobe RGB-validerede.

Derefter springer vi lige et (stort) skridt op ad stien, for ProArt Studio Book X er den første Quadro-drevne laptop med firsidet NanoEdge-display. Den har fået en 9. generation Intel Xeon-processor, og Nvidia Quadro RTX 5000 gpu.

Derudover har den en interaktiv Asus ScreenPad 2.0, som gør at den er oplagt til grafisk arbejde.

Den næste laptop i serien er ProArt StudioBook 17, der, som navnet antyder, er forsynet med en 17”-skærm, der ovenikøbet er et NanoEdge Display. Men hvad der gør denne model speciel er, at den trods den store skærm, kun har sammen formfaktor som en 15” laptop.

Vægten er dog sneget op på 2,39kg, så helt skal du ikke lade sig snyde, der gods i den.

Ydelsen kommer fra en Intel core i7-9750H og et Nvidia Quadro RTX grafikkort, og så lover Asus at den aldrig kommer til at støje mere end 35dB.

Fra laptops til desktop

Asus har også sendt en række stationære computere på gaden. Den første af disse er ProArt Station D940MX, der faktisk ikke fylder ret meget, selvom det er en stationær computer.

Den er pakket ned i et slankt 8-liters chassis, og den bruger noget Asus kalder for ProArt D940MX, et multi-zone design og hybrid kølesystem, for at holde temperaturen nede.

Asus lover at den er meget stille, faktisk skulle den levere mindre end 19dB når den ikke laver noget, og op til 37dB ved fuld belastning.

Den anden nye laptop som Asus lige har introduceret i Danmark er ProArt Station PA90. Det er en noget større maskine, og retter sig da også mod det professionelle segment, specielt når det kommer til indholdsskabelse.

Den er forsynet med en 9. generation Intel Core-procesor, et Nvidia Quadro-grafikkort og den understøtter Intel Optane-teknologi, der giver mulighed for hurtig overførsel af store filer og stor lagerkapacitet. Asus har også udstyret den med Thunderbolt 3, er ligeledes giver hurtige overførsler, og mulighed for forbindelse til flere skærme eller enheder.

Maskinen er også udstyret med vandkøling, som både giver en stabil ydelse og fjerner blæserstøj. Det lyder virkelig som en spændende maskine.

Priser og tilgængelighed

Så kommer det spændende – hvornår kan Asus levere maskinerne og hvad skal de koste. Det er så jer at du får et lille gip i mellemgulvet.

  • ProArt StudioBook 15 er i butikkerne nu, og prisen starter fra 18.498,75 kroner
  • ProArt StudioBook 15 Pro kommer i butikkerne i løbet af Q1, og prisen starter på 34.998,75 kroner
  • Proart StudioBook Pro X kommer også i løbet af Q1, og prisen her starter på 43.748,75 kroner
  • ProArt StudioBook 17 Pro er I butikkerne nu, og her starter prisen på 17.498,75 kroner
  • ProArt Station D940MX kommer først i løbet af Q2, og kan fås fra 24.998,75 kroner
  • ProArt Station PA90 er tilgængelig nu, men Asus har ikke oplyst prisen

Flere produkter af samme type

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3211 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?