Hvad bliver den næste generation af apps?

Næste generation af apps vil i høj grad være AR-baserede

Virtual Reality, Augmented Reality og Internet of Things. Alle er de ord, man bør skrive sig bag øret, hvis man ellers har levet under en sten de sidste 5-6 år. For det kommer til at betyde mere og mere i vores hverdag, når vi benytter vores mobil i dagligdagen. Med godt et årti med mobilapps vel overstået, vil vi kigge på hvad der gemmer sig lige rundt om hjørnet af digitale dejligheder. Vi har vænnet os til meget, som f.eks. Augmented Reality-spil, digitale boligadvokater, digitale personlige assistenter og et hav af smart home gadgets.

Vilde horder med blikket stift rettet mod mobilen

For nogle år siden var hele verden vidne til en voldsomt bølge af unge og mindre unge mennesker, der trængte ind på steder, der ellers ofte lå øde hen, eller hos private. Teknologien, som blev benyttet til formålet, var Augmented Reality, og spillet hed Pokemon Go. Samme teknologi bliver netop nu rullet ud i alskens udformninger, f.eks. som spil og markedsføring som Danske Spils satsning på AR-området.

Digitale hjælpere

Boligadvokater der hjælper med boligkøb, bolighandel og tinglysning, findes allerede. Lønsystemer, der virker på både PC, tablet og mobil er også en veludbygget service. Industri 4.0 og nu også Landbrug 4.0 er begreber, der med hjælp af data, skal gøre arbejdet lettere for netop de to branchegrupper. Alle benytter en eller anden form for app eller digital platform til at levere den data, der skal til.

Progressive Web Applications

Teknologien, eller tanken bag, er ikke nødvendigvis ny. Når en virksomhed har haft brug for at lave et app-miljø for deres kunder og brugere, har beslutningen om hvorvidt miljøet skulle udvikles som en app eller som et responsivt mobilsite, været en af de første overvejelser, der skulle gøres. Med Progressive Web Applications (PWA) får man en kombination af en native app og et websites hurtige og mobilvenlige brugerflade. Google har defineret begrebet PWA, og det består af tre punkter, der lyder som følger:

  • Pålidelige – Hentes hurtigt og viser aldrig ’downsaur’/offline, selv i tilfælde af tilstrækkelig internetforbindelse.
  • Hurtige – Responderer hurtigt på brugerinteraktioner, med gnidningsfrie animationer og uden sløv scrolling
  • Engagerende – Føles som almindelige apps på det medie, de ses på, med en høj følelse af indlevelse

En PWA afvikles i browseren, men kan stadig tilføjes til startskærmen på mobilen, og føles derfor som en almindelig app. Den umiddelbare fordel er, at man ikke behøver at installere en app, og en ulempe ved PWA kan være, at der ikke er lige så mange muligheder for at skabe et helt miljø.

Alt med data

Big data er slet ikke noget nyt, og data som en generel handelsvare, er en ting, der er kommet for at blive. Jo mere data, man kan samle om sine kunder, og jo bedre kan man gøre sine services over netop de samme brugere, og jo lettere vil det også være at finde nye potentielle kunder og brugere. Facebook, Google, Amazon, Spotify og flere andre store udbydere af web applications og mobil apps, samler enorme mængder data om deres brugere og kunder, og det er deres apps i høj grad med til. Det vil vi med stor sandsynlighed se mere af i den næste generation af apps. Disse data gør det lettere at benytte diverse services for brugerne, men også for virksomhederne at levere den allerbedste opfattelse af produkterne.

Smart Homes og data

Der ligger også et kæmpe potentiale i Internet of Things og Smart Home devices, og her er Google, Amazon og flere andre med interaktive kontrolsystemer, allerede godt i gang med at levere brugeroplevelser helt i top. Det er sandsynligt, at en stor del af verdens befolkning indenfor få år, har mindst en form for Smart Home-system installeret i deres hjem. Mange danskere har f.eks. allerede taget godt imod mærker som Philips Hue, Sonos, intelligente køleskabe, låse og radiatortermostater. Fælles for alle disse er, at de kan styres gennem apps – som igen samler data om befolkningens brug af de smarte gadgets.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2195 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?