Nye business-laptops fra Dell kombinerer hastighed og elegance

Ny Latitude-serie er blevet gentænkt til medarbejdernes behov for hastighed og sikkerhed

Dell Technologies har netop lanceret den 10. generation af Latitude-serien af bærbare computere, som er blevet tyndere og mere kompakte, hvilket gør dem nemmere at have med sig.

Den nye Latitude-serie er mere stilren end nogensinde. Maskinerne kan konfigureres med 8. generations Intel Core vPro processorer og Intel Wi-Fi 6 (Gig+), der giver en hurtigere internetforbindelse.

Serien understøtter også ExpressCharge, som giver op til 80% opladning på blot én time, mens ExpressCharge Boost giver op til hele 35% på blot 20 minutter. Udvalgte konfigurationer kommer med Dells innovative ExpressConnect, som finder og forbinder til det stærkeste wi-fi-signal, hvilket giver op til 40% højere hastighed og øget stabilitet, så filoverførsler og synkronisering af e-mail kører smidigt.

Latitude-serien indeholder opdaterede sikkerhedsfunktioner, som skåner brugerne for besværet med at huske kodeord uden at gå på kompromis med sikkert log-in. Mange af de nye bærbare kan nemlig udstyres med fingeraftrykslæser, der er indbygget i tænd/sluk knappen, og i IR-kameraerne for bedre sikkerhed med Windows Hello.

Desuden fås flere af konfigurationerne også med Dell SafeScreen, webcam-cover og kontaktløse Smart Card-læsere med SafeID, der beskytter medarbejdernes personlige oplysninger. Serien understøtter også Dells nyligt annoncerede SafeBIOS-værktøj, som giver kunderne overblik over BIOS-ændringer.

Latitude 7000-serien kommer i 13 og 14 tommer og er verdens mindste premium-bærbare til virksomheder. Computernes ydre er af aluminium og kulfiber, og skærmen er let at åbne med en enkelt finger. Den kommer med Dells innovative SafeScreen, som gør skærmens synsfelt mindre, når der arbejdes på offentlige steder.

Serien inkluderer også Latitude 2-i-1, som har et tyndere og lettere design samt lys i keyboardet. Denne 12-tommer bærbare er et af de mest sikre produkter og Dells mindste bærbare til de brugere, der ønsker en tablet-oplevelse.

Alle bærbare computere kan udstyres med op til 32GB hukommelse og op til 20 timers batteritid på udvalgte konfigurationer, hvilket er op til 25% mere end forrige generation.

Latitude 5000-serien kommer i 13, 14 og 15 tommer og har et ydre af kulfiber samt en batteritid på op til 20 timer. Der er desuden forskellige muligheder for Narrow-border HD, Full HD eller touchskærm med anti-glare samt en kraftfuld 8. generations Intel Core processor, som kan klare de mest krævende opgaver.

Dell Technologies lancerer desuden den nye Latitude 5300 2-i-1, der er verdens mindste 13 tommer 2-i-1-bærbar til virksomheder. Computeren har en vægt fra blot 1,42 kilo, 360-graders rotation og touchskærm, som giver en tablet-oplevelse. Samtidig har skærmen anti-glare, og Latitude 5300 2-i-1 kan udstyres med op til 32GB hukommelse og 1TB lagerplads.

Latitude 3000-serien sætter standarden for bærbare computere til virksomheder. Serien kommer i størrelser på 13, 14 og 15 tommer og har fået et opdateret udseende i et lækkert design.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2195 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?