iPhone 11 får dobbeltkamera og kraftfuld processor

Den nye iPhone 11 er den billigste udgave af den nye smartphones fra Apple, den har nu fået et dobbelt kamera, og er stadig en ret dyr smartphone

Sammen med pro-versionerne af den nye iPhone lancerede Apple også deres, skal vi kalde den, entry-model, iPhone 11. I forhold til Xr sidste år, så er der nu kommet dobbelt kamerasystem i mobilen og batterilevetiden skulle også være blevet gjort bedre.

iPhone 11 er formet af en enkelt stykke glas, og et solidt et af slagsen. Samtidig er det IP68-certificeret, så det holder til at være i vand ned til 2 meter i op til 30 minutter.

Skærmen er en 6,1” Liquid Retina-skærm (ja – et sted skal Apple jo skære ned i forhold til Pro-modellerne). Den understøtter True Tone som skulle give en bedre visuel oplevelse.

Som med de større versioner så er chippen en A13 Bionic, som er den hurtigste chip som Apple indtil videre har sendt på gaden.

Den giver op til 20% hurtigere cpu og gpu end A12, og som jeg også skrev om iPhone 11 Pro og 11 Pro Max, så er A13 Bionic bygget til maskinlæring med en Neural Engine til analyse af billeder og video i realtid, og maskinlæringsacceleratorer der gør at cpu’en kan levere mere end 1 milliard handlinger pr. sekund.

Kamerasystemet er det Apple er mest stolte af ved den nye smartphone, og det dobbelte shystem indeholder helt nye kameraer med vidvinkel og ultravidvinkel. Den optager video, både vidvinkel og ultravidvinkel i 4K med det Apple kalder for udvidet dynamisk område der skulle give fremhævede detaljer og filmisk videostabilisering.

Der er også kommet Lyd-zoom som betyder at når du zoomer på kameraet så retter lyden også ind efter der hvor du zoomer, for at give en bedre lydoptagelse.

Smart HDR bruger maskinlæring til at tage mere naturtro billeder med fremhævede og nedtonede detaljer på motiv og i baggrunden.

Senere på året kommer der også Deep Fusion, der bruger avanceret maskinlæring til at foretage en behandling af fotos pixel for pixel, hvor der optimeres for tekstur, detaljer og støj i alle dele af billedet.

TrueDepth-kameraet introducerer et nyt 12MP-kamera med et bredere synsfelt til at give bedre selfies, og du kan også optage 4K-videoer med selfiekameraet op til 60 billeder pr. sekund, og 120 billeder pr. sekund ved slowmotion-videoer.

Priser og tilgængelighed

iPhone 11 fås i 64 GB, 128 GB og 256 GB i lilla, grøn, gul, sort, hvid og PRODUCT(RED) med priser fra 6.299 kroner. iPhone 11 fås også via autoriserede Apple-forhandlere og visse udbydere.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2386 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?