Jabra klar med nyt mono headset

Jabra Talk er det nyeste headset til folk der gerne vil tage telefonsamtale med sig, uden at rende med mobilen ved øret hele tiden

Vores smartphone er ikke kun en avanceret underholdningscentral, mange af os bruger den også til at føre samtaler i. Mange musik-headsets er dog ikke altid optimale til telefonsamtaler, fordi de har en tendens til at lukke hele verdenen ude.

Men et mono headset som Jabra Talk 65 er skabt til at føre telefonsamtaler i, og ikke til musik. Headsettet sidder kun i det ene øre, og derved er der hele tiden adgang til omverdenens lyde.

Den lover dog stadig masser af støjreduktion, men ikke for dig, for dem du taler med. Her skriver Jabra at Talk 65 faktisk fjerner op til 80% af støjen fra din ende af samtalen, via to mikrofoner der lytter til, hvad der sker og hvilke lyder der sendes videre.

Headsettet rækker op til 100 meter via bluetooth, men det bliver næppe nødvendigt. Jeg kan ikke forestille mig, at mange er 100 meter væk fra deres smartphone på noget tidspunkt.

Headsettet har 14 timers taletid på en opladning, så du kan snildt have det på under køreturen og tale hele vejen, og stadig have masser af taletid når du kommer frem.

Det kan streame GPS-information, hvad du så end skal bruge det til, og det giver adgang til Siri og Google Assistant med et klik på en knap. Det har en IP54-klassificering, så det kan tåle støv og vand.

Prisen ligger på omkring 800 kroner alt efter hvor du køber det.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?