De tre nye arbejdsstationer fra Lenovo er ThinkPad P16v, P16s Gen 2og P14s Gen 4. De nye modeller kommer med de seneste AMD Ryzen Pro 7040-processorer med mulighed for Nvidia RTX-grafikkort til professionel brug.
ThinkPad P16v er, ifølge Lenovo, en arbejdsstation med masser af hestekræfter, der kan jonglere helt tunge arbejdsopgaver. ThinkPad P16v fås med op til AMD Ryzen 9 Pro 7040 HS Series Mobile-processor, grafikkort op til Nvidias RTX 2000 Ada Generation og dobbelt termisk luftudtag for optimal køling. Modellen tilbyder en række skærmmuligheder, herunder en 800nit IPS-monitor med lavt blåt lys, samt de nyeste chip-to-cloud-sikkerhedsfunktioner, der beskytter data og identitet på farten.
ThinkPad P14s Gen 4 og P16s Gen 2 er begge arbejdslaptops til fx undervisere og studerende, der ønsker en god balance mellem ydeevne og hestekræfter til en overkommelig pris uden at give køb på holdbarhed og sikkerhed. Begge har op til AMD Ryzen 7 Pro 7040 Series Mobile-processor med integreret grafikkort i AMD Radeon 700M-serien. De har flere skærmmuligheder, herunder OLED-skærm med lavt blåt lys, 5 megapixel-kamera samt batteri med lang levetid, der er ideelt til hybridt arbejde. Både P14s Gen 4 og P16s Gen 2 fås i sort eller mørkegrå.
De nye ThinkPads indgår i Lenovos TruScale Device as a Service (DaaS)-model, hvor virksomheder nemt kan skræddersy og skalere de digitale løsninger til virksomhedens aktuelle behov samt Lenovo Premier Support Plus, som giver direkte adgang til computerproducentens bedste teknikere.
- Lenovo P16v kommer på markedet i løbet af august med priser fra 15.000 kroner
- Lenovo P14s Gen 4 kommer også på markedet i løbet af august med priser fra 12.600 kroner
- Lenovo P16s Gen 2 kommer ligeledes i løbet af august med priser fra 12.800 kroner