Let laptop er tung tablet

Asus Transformer Book T300 Chi er en fiks lille laptop, der med et snuptag kan forvandles til en tablet. Den har masser af hestekræfter, men som tablet er den en udfordring

Der er ingen tvivl om at Asus leverer gode laptops, og Transformer Book T300 Chi er ingen undtagelse. Den er virkelig en super god lille laptop. Med en skærmstørrelse på 12,5” og en vægt på kun 1,45 kg er den absolut en meget transportabel laptop.

En af dens funktioner er så, at du med en enkelt lille bevægelse kan frakoble skærmen fra tastaturet og derved få en tablet der kører Windows. Vi kan generelt godt lide ideen om en laptop der kan forvandle sig til en tablet, men vi mangler stadig at se en laptop/tablet der virkelig virker.

Vi satte derfor stor lid til Transformer Book T300 Chi, da vi tidligere har gode erfaringer med Asus’ produkter.

Supergod laptop

Når T300 Chi pakkes ud ligner den umiddelbart en helt traditionel laptop. Den er ikke særlig stor, og designet er både elegant og meget diskret. Dens størrelse er perfekt til at have med i tasken, og vægten gør at den ikke belaster skulderen ret meget, hvis den skal bæres rundt i en taske hele dagen.

Der er så to ting at kigge nærmere på, når vi betragter T300 Chi som en laptop og ikke en laptop. Dels skærmens kvalitet, dels tastaturets funktionalitet.

Som sagt så gjort, vi tog et nærmere kig på skærmen og måtte kippe lidt med hatten for Asus. En 12,5” skærm med en opløsning på 2.560 x 1.440 er ikke at kimse ad. Billedet stod super skarpt, og med en rigtig god betragtningsvinkel, hvilket gør det let at arbejde sammen med andre på samme skærm.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'

Det gør den også til et godt valg skulle du få lyst til at se en film eller kigge på billeder eller måske deltage i en videokonferencen.

Tastaturet var så det næste vi kiggede nærmere på, eller rettere, arbejdede intenst på. For det absolut vigtigste input til en laptop er og bliver tastaturet.

På T300 Chi har et tastatur der umiddelbart minder om et traditionelt laptop tastatur. Men fordi der ikke ligger noget som helst under tastaturet, bliver tastaturet blødt, og det er ikke nødvendigvis godt. Den fjedereffekt kan godt være irriterende når du skriver på det, men det er faktisk ikke så slemt med T300 Chi. Jo – der er en fjedereffekt, og ja – vi foretrækker at tastaturet er mere stabilt, men når man har arbejdet på det et stykke tid så er det faktisk ikke helt så slemt. Vi ville dog håbe, at Asus vil gøre det mere stabilt i næste version.

Tung tablet

Det ser dog ikke helt så godt nu når vi kommer til tablet delen. Altså, ideen med at kunne forvandle en laptop til en tablet er forjættende, men det bliver bare aldrig til en rigtig tablet.

En tablet vejer normalt ikke så fælt meget, måske 500 gram hvis den er meget tung, men ellers er det vægten på en iPad eller Android-tablet.

Men Transformer Book T300 Chi vejer næsten de samme om den er laptop eller tablet. For alt hardwaren ligger i skærmen, tastaturet er lige præcist det – et tastatur, og det vejer altså ikke så meget.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'

Så når du tager skærmen af og står med en Windows baseret tablet, så vejer den stadig tæt på de 1,45 kg, og det er altså bare alt for meget for en tablet. Samtidig er den faktisk ikke specielt behageligt at holde på som tablet. Det er en kombination af vægten og designet, der er fantastisk når vi snakker om en laptop, men som bare ikke rigtig virker for en tablet.

For eksempel har Asus placeret tænd/sluk knappen i toppen af skærmen, og det betyder at når du skal have skærmen af, eller bare vil flytte på din laptop, så sker det ofte at du slukker for din computer. Ikke specielt genialt.

Benchmark

Vi sendte naturligvis også computeren igennem et par af vores benchmarkprogrammer, men i virkeligheden var det lidt halvhjertet. For en computer af denne type er ikke nødvendigvis en performer.

Men T300 Chi ydede nu helt pænt. Naturligvis placerede den sig ikke i toppen af vores test, men den klarede sig helt pænt. Det er naturligvis ikke mindst fordi harddisken ikke er en traditionel harddisk, men en SSD, hvilket er med til at give et boost når programmer skal afvikles.

Opsamling

Asus Transformer Book T300 Chi er en lidt blandet oplevelse. Vi kan rigtig godt lide den som en laptop, men vi er ikke så vilde med en som en tablet. Vægten er for høj og skærmen er ikke et behageligt format at arbejde med.

Skærmen skal ellers have ros, for skærmbilledet står utrolig flot, og opløsningen er imponerende god. Batterilevetiden er også ret flot, både som laptop og som tablet.

Vi kunne godt have ønsket os et mere stabilt tastatur, men når du har arbejdet med det et stykke tid vænner du dig til det, og derved bliver det faktisk helt ok at arbejde på.

Produktinformation

  • Produktnavn: Asus Transformer Book T300 Chi
  • Producent: Asus
  • Processor: Intel Core M 5Y10/5Y71
  • Operativsystem: Windows 8.1
  • Skærm: 12,5” Auto WQHD
  • Opløsning: 2.560 x 1.440
  • Hukommelse: 4 – 8GB LPDDR3 1600 MHz SD RAM
  • Lager: 64/128GB SSD
  • Netværk: 802.11 ac
  • Batteri: 32 watt-timer
  • Kamera: HD webkamera
  • Dimensioner: 317,8 x 191,6 x 7,6 mm
  • Vægt: 1,45 kg
  • Pris: Set til kr. 4.790
  • Mere information hos Asus

Bedømmelse

Samlet vurdering 60%

Asus Transformer Book T300 Chi er en fin laptop men en tung tablet. Det gør at den som en samlet enhed sætter sig mellem to stole. Da vi bedømmer den som en hybrid får den derfor en lav score. Som rendyrket laptop ville den score end en højere.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?