Effektivt PlayStation-gys

PlayStation 4 viser muskler, og hvad konsollen kan med disse muskler. Until Dawn byder på gys og gru, men du opleve at tage dig til hovedet en del gange.

Until Dawn skriger af post-teenageunderholdning, og det markedsføres ligeledes, hvilket efter vores bedste overbevisning er en fejl. Until Dawn byder på meget mere end billige og ungdommelige slasherfilm, eftersom spillet byder på samfundskritik og nogle rimelige intelligente historier.

 
Samtidig er Until Dawn en showcase for PlayStation 4; hvor fed grafik Sony kan presse ud af deres maskine, en lydside der til tider sende kuldegysninger gennem kroppen, samt en demonstration af hvorfor Sony har en langt bedre controller end Nintendo og Microsoft.

Homage til dumheden?
Husker du 90erne og 00ernes forsøg på at genskabe gyserfilmsmarkedet? Titler som Scream, I Know What You Did Last Summer, Saw-serien, remaken af The Hills Have Eyes og Motorsavsmassakren skal i denne periode genskabe interessen for gysere, men i et mere nutidigt scenarie. Vi kan diskutere succesen af filmbranchens forsøg, men kvaliteten af gysereffekterne og historiefortællingen er mildest talt stupid – set fra vores stole. Forudsigelighed og dumme handlinger karakteriserer gyserfilm i denne periode, hvor mordofrene begår den ene dumhed efter den anden for at blive spiddet eller på anden vis lemlæstet til døde. Until Dawn hylder mange af disse gyserfilm, og det bærer historien præg af.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'

 

Until Dawn handler om en gruppe unge i starten af 20erne, der tager på hyttetur, og hvordan et søskendepars forsvinder fra bjerghytten i USA. Den øvrige gruppe vender tilbage til hytten et år efter for at mindes de to søstre. Spillet har i princippet flere forskellige hovedroller, da du spiller otte forskellige karakterer, men det er den amerikanske skuespiller, Hayden Panettierre (Heroes, Bring it On…), som Sony bruger til at sælge spillet.

Historien tager nogle timer om at komme i gang, fordi udviklerne bruger meget af din tid på at introducere dig for spillets gameplay, hovedpersoner og plot. Spillet er nærmest overpædagogisk i sine forklaring af spilmekanikkerne og styringen, ligesom du får en udførlig forståelse for, hvad butterfly-effekten går ud på. Dine valg har konsekvenser for fremtiden, got it, vi behøver ikke flere timers forklaring af noget så banalt.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'

Samtidig revser udviklerne nutidens unge, fordi hovedpersonerne bruger mere tid at sladre om hinanden og plastre billeder af sig selv på sociale medier end at behandle deres kollektive trauma. Oveni alt dette er der et psykologisk dimension i historien, som får en mere og mere fremtræden rolle, jo længere du kommer ind i spillet. Hvad der i starten virker som mange forskellige løse fortællertråde, ender med at blive bundet sammen til et rimeligt solidt reb, der bruges til at strangulere Hollywoods evindelige tendens til at skabe lykkelige slutninger.

Bøh!
Until Dawn er meget nemt at gå til, fordi gameplayet er meget overfladisk. Du bruger det meste af tiden på at udforske flotte miljøer, hvor det er svært at overse spor eller genstande, der enten giver dig små bidder af en baggrundshistorie eller brugbare ting, når du skal kæmpe mod dine fjender.
Du bruger en del tid på at interagere med dine venner, og hvordan du behandler andre har en direkte betydning for den videre handling – butterfly effect! Dermed sagt at Until Dawn har flere forskellige slutninger.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'

Valgmulighederne har også en central rolle i gameplayet. Når du befinder dig i faretruende situationer, skal du vælge, hvilken handling du vil foretage dig, og du har kun få sekunder til at trykke på en bestemt knap på din controller – det såkaldte Quick Time Event-gameplay. Her udnytter udviklerne Dualshock 4-controlleren potentiale. Skal du sigte på en ven eller fjende, bruger du gyrofunktionen i controlleren til at bevæge sigtekornet hen på målet – inden for få sekunder.

Selvsamme gyrofunktion bruger du, når du skal pege din lommelygte hen på det område, du vil belyse, når du færdes i bjerghytten eller rundt om på bjerget. Skal du bladre i bøger, bruger du controllerens touch pad, hvor du swiper fra side til side. Skal du stå fuldstændig stille for at undslippe din fjende, skal du holde det blå lys i din Dualshock 4 inden for en bestemt ramme.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'

 

Styringen giver gameplayet en anderledes dimension, som vi ikke er vant til i spil. Dermed skiller Until Dawn sig ud fra mængden, men holder det i længden? Ja, er det korte svar. Ligesom andre PlayStation QTE-spil, som Heavy Rain og Fahrenheit, kan du ikke bare omgøre dit valg, når du først har trykket på knappen. Det gør gameplayet intenst hele vejen igennem, blandt andet fordi QTE-mekanikken ikke bliver skambrugt som i The Order 1886 – Until Dawn har et mere variabelt gameplay.
Intensiteten og spændingen øges af gyset. Er du vant til gysergenren, sidder du i de første timer og tager dig til hovedet. For gysereffekterne er meget forudsigelige ligesom i Scream. Du ved, at NU skal du blive skræmt, hvilket lægger en dæmper på begejstringen i de første timers spilletid. Havde udviklerne valgt at bygge gyset op med få subtile skræmme effekter, som i de koreanske udgaver af Into the Mirror eller Tale of Two sisters, ville det have været meget mere intelligent og effektivt. Som gyserspil er de første timer en kliché med alt for mange forudsigelige øjeblikke, men Until Dawn råder bod på det cirka halvvejs igennem spillet, hvor der går mere Saw end Scream i handlingen, og spillet får flere skræmmende og uhyggelige stunder frem for hurtige chokeffekter.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'

 

Lad mørket komme over dig
Ligesom The Order 1886 er Until Dawn lidt af en grafisk showcase, hvor PlayStation 4 står og spænder sin højre overarm foran Xbox one, der lige skal have løftet lidt mere jern. Du spiller et spil med noget nær fotorealistisk grafik. Fotorealistiske ansigter lægger udviklerne stor vægt på, men miljøerne er der også blive kælet utroligt meget for, hvilket gør Until Dawn til en tryllebindende oplevelse. Du bevæger dig i meget levende miljøer med vind i træerne, fygende sne og ruinerede bygninger, der stadig falder fra hinanden.

Udviklerne har valgt, at spillet udelukkende skal foregå om aftenen og natten, hvilket resulterer i et noget nært konstant ubehag, fordi du ved, at der gemmer sig noget anderledes i mørket, og som du tror, du har luret plottet, tager spillet en drejning, hvor ubehaget for alvor jager sine lange negle ned i dine skuldre, mens du bevæger dig længere ind i en forbandet verden.

Sæt dig til rette i sofaen, når mørket er faldet på, sluk de fleste stuelamper, skru op for lyden og lad dig rive med ind i en god gyserstemning – dermed får du mest spænding og intensitet for pengene.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'
Produktinformation

Titel: Until Dawn
Platform: PlayStation 4
Genre: Gyserspil
Antal spillere: 1
Udvikler: Supermassive Games
Udgiver: Sony Computer Entertainment
Set til pris: Kr. 475
Mere information her

Bedømmelse

Samlet vurdering 75%

Leder du efter et godt gyserspil, er Until Dawn et sikkert valg – hvis du har tålmodigheden til at komme igennem de første timers spilletid. Billige gysereffekter og overdreven post-teenageoverfladiskhed i begyndelsen trækker ned – det samme gør den overdrevne pædagogik. Gameplayet og historien udvikler sig dog i en mere intelligent og udfordrende retning med tiden, ligesom gyserstemningen bliver mere intens.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?