Logitech har længe været væk fra scenen med headsets til gameren, men nu er de tilbage, og har lige sendt deres G533 Wireless Gaming headset på gaden.
Headsettet leverer 7.1 surround sound, go er udstyret med lang batterilevetid og et design der lover maksimal komfort selv ved længere gamingsessioner.
De avancerede, U.S. patentanmeldte Pro-G-lyddrivere er lavet af kvalitetsmaterialer, og leverer klar og ren diskant og bas med minimal forvrængning.
DTS Headphone:X teknologi gengiver realistisk og præcist 7.1 surround sound og positionering, så du tydeligt kan høre de in-game effekter, som spiludviklerne har til hensigt, du skal høre, eksempelvis hvor langt væk fjenderne er, og hvilken retning de kommer fra. Du kan også individuelt indstille lydstyrken for hver af de syv lydkanaler i headsettet.
Logitech lover i en pressemeddelelse at headsettet opretholder en stærk forbindelse selv i miljøer med høj elektromagnetisk interferens (EMI), hvor der er mange andre trådløse signaler i nærheden. Den trådløse forbindelse med lav latency sikrer så godt som ingen forsinkelse mellem din lyd og dit spil, hvilket også gælder når du ser film og streamer.
Med de nyeste materialer og fremstillingsmetoder er G533 et holdbart og let headset, du kan bære i timevis. Det har et let, over-the-ear design med ørepuder af særligt sportsstof, der er åndbart og nemt kan tages af og vaskes.
Logitech G533 integrerer den populære auto mute funktion i den foldbare mikrofon, og en forbedret støjreduktion og EQ tuning er med til at give den klareste lyd, når du kommunikerer med dine holdkammerater. Det nye popfilter reducerer uønskede hvislelyde, smæld og baggrundsstøj.
Genopladelige og udskiftelige batterier sikrer headsettet strøm i op til 15 timer uafbrudt på en enkelt opladning, hvilket gør G533 til det perfekte, trådløse headset til lange gamingsessioner. Du kan også anvende Logitech Gaming Software (LGS) til at holde øje med batteriniveauet, så du ikke løber tør for strøm midt i et spil.
Det trådløse G533 headset er udstyret med en støjreducerende mikrofon, der sidder på en let justerbar bom, så du er sikret en krystalklar lydchatoplevelse med dine medspillere. Lydstyrken kan justeres ved hjælp af drejeknappen, og mute-funktionen kan let tilgås ved knappen, der er praktisk placeret på det venstre ørestykke. Mikrofonen bliver automatisk muted, når den foldes op. Brug LGS til at finjustere indstillingerne og til at indstille equalizeren, surround sound og lydstyrken på mikrofonen for hvert enkelt spil. Du har også mulighed for at omprogrammere mute-knappen til enhver funktion, som “play/pause” for at starte eller stoppe dine medier.
Det trådløse, Logitech G533 gamingheadset har en vejledende pris på 1.249 kroner.