Mere Spotify på Sonos

Sonos udvider samarbejdet med musiktjenesten Spotify, så der fra dags dato kan streames musik direkte fra Spotify-appen til alle Sonos-højtalere

Det er funktionen Spotify Connect der gør, at alle der har en Sonos enhed, fremover direkte fra Spotify-app’en har fået en række nye spædende funktioner.

Nu er det nemlig muligt at afspille musik direkte fra Spotify til alle Sonos-højttalere forbundet til Wifi i hjemmet. Du kan også, direkte fra app’en, kæde alle højttalere i hjemmet sammen til en gruppe.

Du kan også styre lyden i alle Sonos-højttalere direkte fra Spotify-app’en, og ikke mindst så kan du nu give dine venner adgang til dine Sonos-højttalere fra deres Spotify-konto, hvis de altså er logget på dit WiFi.

Ifølge en pressemeddelelse, blev idéen født ud af en global undersøgelse, som Sonos udførte på tværs af otte lande med mere end 8.000 respondenter. Undersøgelsen viste, at god musik er afgørende, når du har gæster. Faktisk konkluderede den, at musik betyder mere end pynt, drikkevarer eller hjemmelavet mad. Hele 62% af de adspurgte var endda enige om, at den rette musik til middagen får maden og drikkevarerne til at smage bedre.

Trueplay software udvides

Samtidig med Spotify-udvidelsen slipper Sonos en softwareopdatering til mærkets Trueplay-funktion, der lader dig skræddersy Sonos-højtalerne til rummet omkring dem. Trueplay bruger din iPhone eller iPad til at analysere rummet og finindstiller så, hvordan hver eneste Woofer og Tweeter producerer lyd.

Trueplay blev lanceret i november sidste år for højtalerne Play:1, Play:3 og Play:5. I dag udvides Trueplay-funktionen til samtlige Sonos-højtalere, så du fremover også kan tilpasse lydoplevelsen fra din Sonos Playbar og Sub og skabe optimal lyd for både musik- og tv-oplevelsen i hjemmet.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?