Miljøvenlig skærm fra Philips hjælper brugeren og jorden

Den nye skærm har indbygget en PowerSensor, der slukker skærmen når den ikke er i brug, og en LowBlue tilstand, der reducerer skærmen blå lys

Det er virksomheden MMD der nu sender deres nye Philips skærm på gaden, en 24” LCD-skærm der lover at være god både for brugeren og planeten. Det er en række miljø- og brugervenlige designfunktioner, der løfter den opgave – blandt andet en indbygget PowerSensor der slukker skærmen når den ikke bruges og en LowBlue-tilstand der reducerer skærmens blå lys.

Specielt LowBlue-tilstanden er vigtig for medarbejdertrivsel på jobbet, for den betyder, at de kan holde deres øjne friske og raske. Undersøgelser viser nemlig, at skærmes blå lys potentielt kan være skadeligt for synet.

LowBlue tilstanden i de nye 240B7QPJEB/240B7QPTEB LCD-skærme modarbejder dog denne effekt. LowBlue mode er udviklet til at forbedre brugerens anvendelse af skærmen ved at reducere det kortbølgede blåt lys. Fokusset på brugerens velvære er yderligere understøttet af Philips’ flimmerfrie-teknologi, der justerer lysstyrken og reducerer skærmens flimren, der gør arbejdet mere behageligt. Skærmen har også en SmartErgoBase, som brugeren kan vippe, dreje og højdejustere til deres personlige præferencer for at få en mere komfortabel arbejdsstilling. Som en lille bonus kan foden også bruges til at gemme kabler nemt væk.

God for miljøet

De nye Philips-skærme er også udviklet med bæredygtighed for øje. De er lavet af 85% genbrugsplastik certificeret af TCO Edge, der minimerer de miljømæssige effekter af produktionen. Når skærmen er i brug, sparer den effektivt strøm med PowerSensoren – en integreret “menneskesensor”, der udsender og modtager ufarlige infrarøde signaler til at finde ud af om brugeren er i nærheden, hvor lysstyrken automatisk sænkes, når brugeren går fra skærmen. Dette kan spare op til 80% strøm og forlænger skærmens levetid.

Avanceret IPS-teknologi skaber ekstra brede synsvinkler på 178/178 grader, der gør det muligt at se skærmens billede fra næsten alle vinkler – også fra siden.

Den ultra-tynde skærmkant reducerer også forstyrrelser og gør skærmen ideel til opstilling af flere skærme ved siden af hinanden. Skærmen leverer også den samme kvalitet, når der vises billeder og film.

Skærmen er udstyret med både VGA, DisplayPort og HDMI. Der er også USB 3.0 tilslutning, så data kan overføres hurtigt med op til 5.0 gbit pr. sekund.

De nye Philips 240B7QPJEB/240B7QPTEB LCD-skærme har en vejledende pris på hhv. 2.599 kroner og 2.699 kroner, og de er i forretningerne nu.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?