Motorola klar med ny foldbar smartphone

Den nye foldbare smartphone fra Motorola kommer med mange spændende teknologiske løsninger og funktioner - og så er den ikke så fælt dyrt endda

motorola razr 2022. Foto: Motorola

motorola razr 2022 er en helt ny foldbar smartphone, der har et nyt og ret frækt design – så selvom den ikke er den første foldbare smartphone på markedet, så her den klart en meget spændende mobil.

Motorola har designet den til at være kompakt, så det let kan ligge i lommen, og den har – naturligivs – to skærme så du kan bruge den både når den er klappet sammen og åbnet.

Quick View-skærmen er en lille 2,7″ skærm der giver brugeren mulighed for at være opdateret på beskeder fra mobilen lynhurtigt. Derfra kan brugeren læse og sende beskeder, tage billeder, bruge apps og flere andre ting – helt uden at åbne mobilen.

Når razr 2022 foldes ud, dukker der en 6,7″ FHD P-OLED-skærm op, med en opdateringshastighed på 144Hz, som skulle sikre at alle farver, lige fra de helt sorte til de mest levende, bliver rige og flotte.

Den har en HDR10+ certificering og har 100% af DCP-P3-farveskalaen.

motorola razr 2022 udfoldet. Foto: Motorola

Motorola oplyser at mobilen har en re-designet hængsel, der gør at den kan åbnes i, hvad de kalder, Flex View, så det er muligt at arbejde med mobile uden at have den i hånden. Den har også en split screen-funktion der gør at du kan have flere apps åbne på samme tid, så du f.eks. kan se en video og sende sms’er på samme tid.

Quick View-skærmen skulle også gøre det muligt at bruge mobilen som vækkeur, hvis du lader dne stå åben på natbordet ved siden af sengen.

Hovedkameraet er på 50MP og det skulle være 4x så lysfølsomt i forhold til tidligere modeller. Hovedkameraet har optisk billedstabilisering, så uønskede rystelser bliver fjernet.

motorola razr 2022. Foto: Motorola

Mobilen er udstyret med et 13MP ultravidvinkel objektiv og en makrosensor der lover at give fede billeder tæt på – faktisk lover Motorola at du kan komme 3,5x så tæt på som med et standardobjektiv.

Videooptagelserne understøtter HDR10+ for farvenøjagtighed, farveområde, lysstyrke og kontrast.

Mobilen er drevet af den nyeste processor fra Qualcomm, Snapdragon 8+ Gen 1, og den skulle sikre både masser af ydelse og bedre strømstyring.

Den skulle være udstyret med hurtigopladning via en 30W TurboPower-oplader, og det skulle kunne give strøm til flere timer på få minutters opladning.

Lyden understøtter Dolby Atmos, og Motorola lover at det giver en forbedret bas, vokal og klarhed på tværs af alt du måtte ønske at lytte til på mobilen.

Prisen på motorola razr 2022 bliver omkring 8.200 kroner, og salget starter d. 11. november.

About Lars Bennetzen 3851 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.