MWC19: Sony Xperia – nu med bedre skærm

Sony var også fremme i skoene på årets store mobilmesse. Deres nye flagskib, Xperia 1, har fået en 4K OLED-skærm med et 21:9 CinemaWide-display, forbedret kamera og meget mere

Den nye Xperia smartphone med 4K OLED-skærm. Foto: Sony

Når det kommer til smartphones så hører vi mest om de helt store, Samsung, Huawei og Apple. Men vi må ikke glemme Sony der i flere år var blandt de absolut førende inden for mobiler, og ikke mindst kamerateknologi.

På MWC19 sendte de da også en række nye spændende smartphones på gaden. En af de meget spændende var Xperia 1, som er firmaets nye flagskib.

Hvad der for alvor gør den mobil spændende, er skærmen. Den er nemlig udstyret med en imponerende 4K OLED-skærm, og skærmen er i formatet 21:9, hvilket er ret imponerende at kigge på når du står med den 6,5” store mobil i hånden – ikke mindst fordi de fleste film i dag optages i netop 21:9 formatet.

Sony selv beskrive har der er så specielt ved skærmen sådan:

”Xperia 1 har en 10-bits tonegradering (8 bits med 2 bits udligning), som kan gengive en mængde forskellige farver uden forstyrrende banding. Xperia 1 leverer dybere niveauer af sort med mere naturtro farvegengivelse. Inspireret af Sony’s professionelle mastermonitorers farvehåndtering, som bruges i førende Hollywoodstudio-produktioner, kan du nu opleve uovertruffen farvenøjagtighed med vores nye ”Creator mode”, som gengiver indhold eksakt, som det blev skabt. Xperia 1’s skærm understøtter desuden det brede farvespektrum ITU-R BT.2020 samt DCI-P3 med farvegengivelses-standarden Illuminant D65.”

Xperia 1 leveres med BIONZ X for mobile, som bygger på teknik fra Sony’s α-kameraer med udskiftelige objektiver. Algoritmer giver angiveligt verdens første øjen-autofokus i en smartphone. Herudover klarer kameraet op til 10 fps AF/AE-sporing (autofokus og automatisk eksponering), hvilket sikrer både rigtig fokus og optimal eksponering.

Når det kommer til videoer, så har Sony også arbejdet lidt her. Cinema Pro kan filme med forskellige parametre og farvindstillinger.

Xperia 1 lader dig også tage 21:9 stillbilleder fra livevisning eller indspillede klip. Hybridstabiliseringssystemet kører Optical SteadyShot med en ny algoritme for at sikre smidig og rystelsesfri optagelse.

Naturligvis bruger den Qualcomms nyeste Snapdragon 855-mobilplatform som skulle give Gigabit LTE-hastigheder op til 25 % hurtigere CPU og op til 40 % højere GPU-præstationer sammenlignet med den tidligere generation.

Batteriet er, kun, på 3.330 mAh-højkapacitetsbatteri, men Sony lover, at det kombineret med Smart Stamina, Battery Care og Xperia Adaptive Charging nok ska holde dig i gang hele dagen.

Xperia 1 lanceres i slutningen af foråret 2019 i farverne sort, lilla, grå og hvid og kommer med Android™ 9 Pie. Prisen er desværre endnu ikke oplyst. Men helt billig bliver den næppe. Et gæt herfra er mellem 6.000 og 8.000 kroner.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3703 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?