Når vi tænder for brændeovnen, stiger risikoen for kulilteudslip

Energibrug og opvarmning af de danske hjem er et brandvarmt emne denne vinter. Men selvom der er stor fokus på at finde energibesparende alternativer, og mange tænder op i brændeovnene, har kun lidt under halvdelen af danskerne (45 %) kendskab til, hvad de skal gøre i tilfælde af et kulilteudslip i hjemmet. Dét kan have fatale konsekvenser, viser ny rapport fra Netatmo

De stigende el- og gaspriser har ført til en markant stigning i salget af brændeovne – og flere husstande tager atter brændeovnene i brug i forsøget på at mindske elforbruget. Men før man begynder at anvende – især ældre – brændeovne igen, er det vigtigt at tjekke, om brændeovnene er installerede korrekt eller er defekte.

Ligeledes er det vigtigt at tjekke op på både regler og love, der gælder for brændeovne og pejse. For ved defekte enheder, eller forkert brug af dem, er der risiko for kulilteudslip. Det er især farligt, da kulilte er en usynlig, lugtfri og farlig gas, der netop frigives ved forkert installerede eller ødelagte brændeapparater samt forkert brug af pejse og brændeovne.

Men til trods for, at mange danskere har brændeovne i deres hjem og sommerhuse, er deres viden om symptomerne på kulilteforgiftning, og hvad man skal gøre i tilfælde af kulilteudslip, overraskende lav, viser en YouGov-undersøgelse, foretaget af smart home-brandet Netatmo.

I undersøgelsen, der inkluderer 1.013 danskere, fremgår det, at kun lidt under halvdelen af danskerne (45 %) ved, hvad de skal gøre i tilfælde af kulilteudslip i hjemmet – og hver femte dansker (18 %) kender ikke til symptomer, der er forårsaget af kulilteforgiftning.

F.eks. tror mere end hver tredje dansker (34 %), at hoste er et symptom på kulilteforgiftning, men faktisk hoster man slet ikke af kulilteforgiftning. Det kan have fatale konsekvenser, hvis man ikke opdager de rigtige symptomer, og derfor ikke agerer korrekt i situationen, eftersom gassen hurtigt og effektivt optages gennem lungerne og kan have livstruende skader for både hjerte og hjerne.

At hele 40 pct. af danskerne svarer forkert på, hvad de skal gøre i tilfælde af kulilteudslip – og endda svarer stik imod myndighedernes anbefalinger – viser, at mange danskere tror, de ved, hvad de skal gøre, men faktisk slet ikke ved det. Det kan have fatale konsekvenser, hvis danskerne ikke handler i overensstemmelse med anbefalingerne for, hvad man skal gøre i tilfælde af kulilteudslip.

Kulilte er en meget farlig gasart, og forgiftning kan i værste fald føre til døden. Vores undersøgelse viser, at der er et stort behov for mere viden om, hvordan man opdager gassen, og hvad man skal gøre, hvis man bliver opmærksom på, at der er et udslip.

Marie Tranchimand, marketingschef hos Netatmo

Søg ud af hjemmet, og ring 112

En sammenligning på tværs af de skandinaviske lande viser, at Sverige er det land med den ringeste viden om kulilte, mens Norge kan bryste sig af at være det land, der har størst kendskab til både symptomer, og hvordan man bør reagere ved udslip.

Ved tegn på kulilteforgiftning er det uhyre vigtigt, at man straks forlader hjemmet. Opdager man symptomerne, skal man derudover ringe efter læge eller skadestue, så man straks kan blive tjekket. Symptomer på kulilteforgiftning omfatter både hovedpine, svimmelhed, træthed, forvirring, kvalme, opkast og bevidsthedstab.

Få en notifikation i tilfælde af kulilteudslip i hjemmet

Den eneste måde at opfange kulilte i hjemmet på er ved en kuliltealarm, hvortil det anbefales, at alle kuliltealarmer udskiftes efter 10 år, da kuliltedekteringssensoren bliver svækket over tid. Den smarte kuliltealarm fra Netatmo har en lang batterilevetid på 10 år, hvor almindelige batteridrevne alarmer holder 1-5 år. Når produktlevetiden på Netatmos alarm er udløbet, vil man desuden få en påmindelse om, at det er tid til at købe en ny alarm.

Om undersøgelsen 

YouGov-undersøgelsen, der blev udført på vegne af Netatmo, dækker svar fra 3.050 respondenter – 1013 fra Danmark, 1028 fra Sverige og 1009 fra Norge – og blev gennemført i perioden 27. april 2022 til 1. maj 2022.

About Lars Bennetzen 3889 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.