Nokia 1 kommer i forretningerne i dag

Den hidtil billigste smartphone rammer de danske butikker i dag – prisen ligger på kun 749 kroner

Nokia har sendt en lang række mobiler på markedet i år, og tidligere på året, under Mobile World Congress, blev Nokia 1 lanceret – den mindste og billigste smartphone jeg endnu har set.

Naturligvis er det begrænset hvad du kan få for kun 750 kroner, men på samme tid er det ret imponerende hvad du faktisk får i Nokia 1.

For det første er den udstyret med Android Oreo (Go Edition), en version af Android der er optimeret for enheder med 1GB ram eller mindre.

Nokia 1 er på alle måder en traditionel smartphone med adgang til alle apps i Google Play (om end ikke alle vil kunne køre på den).

Den er også lavet så du kan ændre udseende med en række Xpress-on covers, som fås i forskellige farver, og mobilen i sig selv kan du få i farverne Warm Red og Dark Blue.

Så hvad får du i Nokia 1?

Jo du får en 4G LTE mobile med en quad-core processor, kamera for og bag, dobbelt sim-kort og et batteri på 2.150 mAh.

Nokia oplyser at batteriet holder til tale i op til 9 timer, standby tid op til 15 dage, musikafspilning op til 53 timer og videoafspilning i op til 4,8 timer. Imponerende tider.

Og her har du så specifikationerne på Nokia 1:

  • Netværk:GSM: 850/900/1800/1900, WCDMA: Band 1, 5, 8, LTE: Band 1, 3, 5, 7, 8, 20, 38, 40
  • Netværkhastighed: LTE FDD/TDD op til 150Mbps DL og op til 50Mbps UL
  • OS: Android Oreo (Go edition)
  • Chipset: MediaTek MT6737M Quad Core 1.1GHz
  • RAM: 1 GB LPDDR3 RAM
  • Lager: 8 GB eMMC intern hukommelse med et MicroSD card slot (op til 128GB)
  • Display: 4.5” FWVGA IPS
  • Bagkamera: 5MP FF med LED Flash
  • Frontkamera: 2MP FF
  • Forbindelser/sensorer:11 b/g/n, GPS/AGPS, Bluetooth 4.2, Micro USB 2.0, 3.5mm AV jack, proximity sensor, ambient light sensor, g-sensor,
  • Batteri: Udskifteligt 2.150mAh batteri
  • Audio playback fil formater: 3G2, 3GP, AAC, AMR, M4A, MKV, MP3, MP4
  • Dimensioner: 133,6 x 67,78 x 9,5mm
  • FM radio
  • Nano SIM

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?