Nu kan alle få WiFi 6 på computeren

Den nye usb 3-adapter fra Netgear gør at alle kan opgardere deres laptop eller desktop til den nyeste WiFi-standard

Netgear har lige lanceret Nighthawk AXE3000 WiFi 6E USB 3.0 Adapter (A8000), som gør det muligt at opgradere bærbare og stationære computere til det hurtigst tilgængelige WiFi.

Nighthawk A8000 skulle være en nem og prisvenlig måde at få adgang til det nye 6 GHz-bånd med øget hastighed uden at skulle opgradere sin PC eller finde skruetrækkeren frem. Adapteren tilsluttes blot computerens USB 3.0-port, hvorefter brugeren vil være i stand til at komme på WiFi 6.

Nighthawk A8000 understøtter alle tre WiFi-bånd og registrerer automatisk det rigtige WiFi-bånd – 2,4 GHz, 5 GHz eller 6 GHz bånd – og leverer hastigheder på op til 1.2 Gbps.

A8000 registrerer automatisk din routers WiFi-teknologi og opretter forbindelse til det rigtige bånd – 2,4 GHz, 5 GHz eller 6 GHz – for bedst mulige hastighed og ydeevne. Lover forbindelser på op til 600 Mbps på 2,4 GHz, 1200 Mbps på 5 GHz og 1200 Mbps på 6 GHz.

Adapteren understøtter WPA3-sikkerhed, den nyeste Wi-Fi Alliance-sikkerhedsprotokol, der krypterer dine data og beskytter hele husstanden mod trusler.

Netgear lover, at A8000 er kompatibel med enhver WiFi-router, og påpeger at en WiFi 6E-router og Win11 OS er påkrævet for at få adgang til 6 GHz-båndet.

WiFi 6E-adapteren understøtter det nyeste WiFi og er bagudkompatibel med ældre WiFi-teknologier.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.