Ny iPad Pro får LiDAR-scanner

Når den nye iPad Pro rammer gaden, så bliver det med en nye A12Z Bionic-chip, LiDar-scanner og understøttelse af pegefelt i iPadOS

Chippen der driver den nye iPad Pro, A12Z Bionic, skulle efter sigende gøre den hurtigere end de fleste bærbare Windows-pc’er (det må vi så se om det passer).

Samtidig har den fået et ultravidvinkelkamera og mikrofoner i studiekvalitet, samt en LiDAR-scanner der skulle gøre give avancerede dybderegistreringer når du fotograferer.

Sammen med iPad Pro kommer også iPadOS 13.4, og her introducerer Apple også understøttelse af pegefelt i iPad, hvilket jeg personligt har savnet længe.

Det er også sammen med den nye iPad Pro, at der kommer det nye Magic Keyboard. Det skulle give mulighed for en bedre arbejdsstilling, baggrundsbelyst tastatur og pegefelt. Jo vi nærmer os en traditionel laptop, gør vi ikke?

Den nye Bionic-chip skulle sætte iPad Pro i stand til at rendere 4K-video og udvikle 3D-modeller. Chippen har otte kerner og en forbedret arkitektur som giver bedre varmestyring.

Batterilevetiden ligger op omkring 10 timer, og den kommer med Gigabit-klasse LTE.

Skærmen er, naturligvis, en Liquid Retina-skærm med kant-til-kant-design, både på 11″ og 12,9″-versionen.

Endelig er der kameraet, hvor iPad Pro har fået et 12MP vidvinkelkamera, samt et 10M ultravidvinkelkamera, der zoomer dobbelt så langt ud, for at give et bredere udsnit af synsfeltet.

LiDAR-scanneren måler afstanden til objekter i omgivelserne op til fem meter, virker både indendørs og udendørs, og opererer på foton-niveau ved hastigheder målt i nanosekunder.

Begge modeller kommer med 128GB, men kan også fås med 125GB, 512GB og 1TB lager.

11″-verionen fås fra 6.999 kroner for WiFi-modellen og 8.299 kroner for WiFi + Cellular-modellen.

12,9″-versionen fås fra 8,699 kroner for WiFi-modellen og 9.999 kroner for WiFi + Cellular-modellen.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2789 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart