Ny Macbook Pro får endnu bedre batterilevetid

Den nye MacBook Pro lover op til seks gange hurtigere ydeevne end den hurtigste Intel-baserede MacBook Pro og understøtter op til 96 GB samlet hukommelse til krævende professionelle arbejdsgange

Apple MacBook Pro

Den nye 14″ og 16″ MacBook Pro med M2 Pro og M2 Max, næste generation af Apples professionelle chips, lover endnu bedre energieffektiv ydeevne og batteritid for professionelle brugere.

Med M2 Pro og M2 Max lover Apple at MacBook Pro kan klare selv meget krævende opgaver, f.eks. rendering af effekter, som er op til seks gange hurtigere end den hurtigste Intel-baserede MacBook Pro, og farvegraduering, som er op til to gange hurtigere.

Den nye MacBook Pro understøtter Wi-Fi 6E3, som er op til dobbelt så hurtigt sammenlignet med den forrige generation, samt avanceret HDMI, som for første gang nogensinde understøtter 8K-skærme.

Med op til 96 GB samlet hukommelse i M2 Max-modellen kan kreative sjæle arbejde på scener, som er så store, at bærbare PC’er slet ikke kan køre dem. Resten af de egenskaberne ved MacBook Pro inkluderer dens velkendte Liquid Retina XDR-skærm, de mange tilslutningsmuligheder, 1080p FaceTime HD-kamera, et lydsystem med seks højttalere og mikrofoner i studiekvalitet.

MacBook Pro 14″ og 16″. Foto: Apple

MacBook Pro med M2 Pro har en 10- eller 12-core CPU med op til otte højtydende og fire højeffektive kerner, der giver op til 20 procent bedre ydeevne sammenlignet med M1 Pro. Med 200 GB/s samlet hukommelsesbåndbredde – dobbelt så meget som i M2 – og op til 32 GB samlet hukommelse kan brugerne håndtere store projekter og køre flere professionelle apps lynende hurtigt.

En næstegenerations GPU med op til 19 kerner leverer op til 30 procent bedre grafisk ydeevne, og Neural Engine er 40 procent hurtigere, hvilket sikrer højere hastighed for maskinlæringsopgaver som f.eks. videoanalyse og billedbehandling. Den stærke medieenhed i M2 Pro kan med lethed klare de mest populære videocodecs, så videoafspilning og -kodning bliver betydeligt hurtigere – uden at bruge særligt meget strøm.

Priser og tilgængelighed

De nye MacBook Pro-modeller med M2 Pro og M2 Max kan bestilles i dag den 17. januar på apple.com/dk/storeog i Apple Store-appen i 27 lande og områder, herunder USA. Fra og med tirsdag den 24. januar vil kunderne begynde at modtage dem, og de vil kunne fås i Apple Stores og hos autoriserede Apple-forhandlere.
Den nye 14″ MacBook Pro med M2 Pro fås fra 18.999 kroner og 17.599 kroner med studierabat, og 16″ MacBook Pro med M2 Pro fås fra 23.499 kroner og 21.599 kroner med studierabat.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.