Ny party-højttaler fra Logitech

Logitech er snart aktuelle med deres nyeste tilføjelse til serien af Ultimate Ears-højttalere, som både er transportable og vandtætte. Ultimate Ears WONDERBOOMTM  er en lille Bluetoothhøjttaler, men Logitech lover i en pressemeddelelse overraskende stor lyd, hvor man ikke går på kompromis med lydkvaliteten, så ørererne bliver forkælet med skarp og klar lyd såvel såvel som god bas. WONDERBOOM fås i seks friske farver: Stone (grå), Phantom (sort), Fireball (rød), SubZero (blå), Cashmere (lyserød) og Lilac (lilla).

WONDERBOOM er designet til musikelskere, der er på farten og ønsker deres musik fra det øjeblik de vågner, til det øjeblik de går i seng. De ønsker også deres teknologi i en intuitiv form, der passer til deres energiske og spontane liv. WONDERBOOM har desuden fokus på nem betjening: Tænd højttaleren, forbind den med din telefon og tryk på afspil. Ved at trykke på UE-knappen placeret øverst på højttaleren, kan du starte, pause eller springe til næste sang og forbinde to WONDERBOOM højttalere med hinanden, og du vil opleve 360-graders lyd i stereo. Ligesom forgængerne, UE BOOM 2 og UE MEGABOOM, leverer WONDERBOOM klar 360-graders lyd.

Logitech fortæller, at WONDERBOOM kan overleve den helt store fest, da den kan tåle at blive tabt fra op til 1,5 meter uden at tage skade, ligesom den kan tåle at blive beskidt og vasket. WONDERBOOM er vandtæt, IPX7 certificeret, hvilket betyder at den kan tåle at blive nedsænket i vand på en meters dybde i op til 30 minutter. Højttaleren kan desuden flyde og har en strop på toppen, så den nemt kan fastsættes til en taske. Batteriet har en levetid på 10 timer, mens Bluetooth-forbindelsen rækker 30 meter.

Pris og tilgængelighed

Ultimate Ears WONDERBOOM forventes at være tilgængelig fra april 2017 til en vejledende pris på 799 DKK.

Tech-Test anmelder vidunderet i den nære fremtid.

 

 

Kommentar til artiklen?