Ny tri-band Mesh router fra QNAP
Den nye QMiro-201W er en avanceret WiFi SD-Wan router, der er rettet mod både hjemmet og det lille kontor - eventuelt hjemmekontoret
Normalt så er det de såkaldte NAS-enheder vi ser fra QNAP, men nu er de kommet med en tri-band WiFi-routewr til hjemmet/hjemmekontoret. De oplyser at den nye router vil skabe et stabilt og sikkert Mesh WiFi i hele hjemmet, og at den har et sikkerhedssystem bestående af QuWAN og Zero Trust-sikkerhedsmodel, som gør at den lever op til alle krav til et sikkert og stabilt hjemmenetværk – via VPN naturligvis.
QMiro-201W følger Zero Trust-sikkerhedsmodellen for at sikre et højt sikkerhedsniveau mellem enterprise-VPN-løsninger og ”edge-tilslutninger,” såsom hjemmekontorer. Med en VAP på enterprise-niveau (Virtual AP) kan it-ansvarlige konfigurere op til seks SSID-grupper til forskellige behov.
WiFi-kryptering sikrer, at brugerne kan nyde gode at de høje internethastigheder, alt imens de har den højeste sikkerhed. QMiro-201W byder også på forældrekontrol til at blokere for upassende indhold over for de mindste i familien. Derudover byder routeren på funktioner såsom firewall, port forwarding samt automatisk blokering af mistænkelige forsøg på at tilgå netværket. SD-WAN sikrer også IPsec-kryptering VPN, Deep Packet Inspection.
Nu er det ikke normalt at en router larmer, men ikke desto mindre oplyser QNAP, at QMiro-201W er stille, fordi den har et blæserløst design. Det er nu ikke lige der at jeg ser en router der vil kunne skille sig ud fra mængden. Via Mesh-teknologien kan op til fire QMiro Mesh-enheder fungere sammen – 1 router og 3 satelitter.
Lidt specifikationer
Qualcomm quad-core processor, 512MB DDR3-hukommelse, to skjulte 4.6dBi-antenner, to skjulte 3.0dBi-antenner, understøtter Wi-Fi 5 (IEEE 802.11ac, and 802.11a/b/g/n) 2.4GHz/5GHz tri-band Mesh wireless transmission, MU-MIMO, OFDM; 2x 1GbE RJ45-porte (1G/ 100M/ 10M); 1x USB 3.2 Gen 1-porte, Port forwarding, VPN, og Access Control.
Pris og tilgængelighed
Den nye router er allerede på markedet i Danmark, og prisen er oplyst til at ligge på omkring 1.000 kroner.