Med Philips Hue Perifo track lighting, får du nu muligheden for at blive lysdesigner i eget hjem. Perifo er en ny produktserie fra Philips Hue, der består af skinner, der kan kobles sammen. Du bestemmer layout og længde på skinnen samt hvilke lys, der skal monteres. Skinnesystemet kan fastgøres til væggen eller loftet og tilsluttes enten en stikkontakt eller et lampeudtag. Du kan klikke dine lamper på skinnen og placere dem præcis, som du vil. I serien findes der farvede spots, pendler, light bars og light tubes, som du kan mixe i samme skinne og dermed skabe det perfekte udtryk i rummet.
Med den nye Philips Hue Go portable bordlampe kan du tage lyset med dig fra stuen til terrassebordet. Den bærbare bordlampe er designet til indendørs og udendørs brug og har et silikonegreb, der gør den nem at have med overalt. Den bærbare Hue Go bordlampe har op til 48 timers batterilevetid og genoplades ved hjælp af den medfølgende opladningsbase.
Philips Hue Xamento indbygningsspot i sort lover at give et moderne look til badeværelset, og op til 350 lumen i millioner af farver. Xamento indbygningsspot i sort fås som enkelt eller 3-pak. Philips Hue Xamento M loftlampen i sort giver et diffust lys takket være dets design. Og selvom den kan yde hele 2350 lumen i millioner af farver, kan lyset også dæmpes helt ned.
Den nye Sunrise wake-up effekt efterligner en solopgang og giver dig en blid start på dagen. Sunrise effekten findes i Philips Hue-appen under sektionen “Vågn op med lys” under Automatisering (for Hue Bridge-brugere) og unden fanen Rutiner (for Bluetooth-brugere). Wake-up effekten kan justeres i varighed og tidspunkt på dagen. Brugere af den eksisterende wake-up-effekt – nu kaldet Fade to Bright – kan opgradere wake-up-oplevelsen ved blot at vælge Sunrise fra redigeringsskærmen i Automatisering.
Sunrise wake-up effekten er optimeret til alle gradientlamper og vil blive lanceret sammen med den nye Philips Hue Signe gradient-lampe i eg. Signe-gradientlampen i eg har en slank profil og en naturlig trætonet base som er designet til at være både et statement og en fin detalje til soveværelset. Den fås både som bordlampe og gulvlampe.
Styr lyset nemt og hurtigt
Philips Hue introducerer også nyt tilbehør – nemlig kontakten Philips Hue Tap dial switch – som gør det nemt at styre lyset i hjemmet. Tap dial switch har fire knapper, der hver kan indstilles til at styre op til tre rum eller zoner i hjemmet. Tryk på en knap for at vælge eller justere en lysscene. Tap dial switch kommer også med intuitiv dæmpning – jo hurtigere eller langsommere du drejer kontakten, jo hurtigere eller langsommere dæmpes eller øges lysstyrken i dine Hue lamper. Kontakten har et mat design i sort eller hvid, så den passer ind i indretningen overalt i hjemmet. Den kan også bruges som en praktisk fjernbetjening eller endda monteres magnetisk på enhver metaloverflade.
Tilgængelighed
- Philips Hue Perifo skinne i sort eller hvid (tilgængelig sidst på sommeren 2022)
379-679 kr - Philips Hue Perifo connectors sort eller hvid (tilgængelig sidst på sommeren 2022)
149-229 kr - Philips Hue Perifo PSU til kontakt eller lampeudtag (tilgængelig sidst på sommeren 2022)
749 kr - Philips Hue Perifo lamper (tilgængelig sidst på sommeren 2022) 899-2.249 kr
- Philips Hue Go portable bordlampe (tilgængelig sidst på sommeren 2022)
1.129 kr - Philips Hue Signe gradient bordlampe eg (tilgængelig 21. juni)
1.799 kr - Philips Hue Signe gradient gulvlampe eg (tilgængelig 21. juni)
2.629 kr - Philips Hue Xamento indbygningsspot sort (tilgængelig 21. juni)
599 kr single pack / 3-stk 1.649kr - Philips Hue Xamento M loftlampe sort (tilgængelig 21. juni)
1.649 kr - Philips Hue Tap dial switch i sort eller hvid (tilgængelig 21. juni)
379 kr