Nyt Jabra Elite Active 75t er skabt til aktiv livsstil

Det nye trådløse headset fra Jabra, Elite Active 75t, er 225 mindre end forgængeren og har op til 7,5 timers batterilevetid på en enkelt opladning

Jabra har lige lanceret Elite Active 75t earbuds, en udgave af de nyligt lancerede Elite 75t earbuds, som er beregnet til den aktive livsstil. Jabra lover god kvalitet i både samtaler og musik, samtidig med at den er optimeret til træning. Active-udgaven har en forbedret slidstyrke, og er det nyeste headset i Jabra’s prisvindende portefølje af 100% trådløse earbuds.

Jabra Elite Active 75t er 22 procent mindre end forgængeren, det prisvindende Elite Active 65t. Disse earbuds er skabt med en slidstærk coating, der giver et optimalt greb, ligesom de også er støv- og svedafvisende og samtidig har fået øget batteritiden med 89 procent (op til 28 timer). Deres IP-klassificering er ligeledes øget fra IP56 (gældende for Active 65t) til IP57, hvilket betyder, at de er vandtætte med en 2-årig garanti.

Støjisolation

Disse earbuds form og størrelse er skabt til at forbedre komforten og samtidig levere den bedst tænkelige støjisolation. For at kunne skabe den mest optimale form af earbuds har Jabra anvendt tusindvis af øremål og scanninger, der er indhentet ved udviklingen af hele fire generationer af 100% trådløse Elite produkter. Med den optimale pasform opnås også den optimale passive støjreduktion, som giver en bedre lydoplevelse.

Det første Elite Active 75t vil være tilgængeligt hos udvalgte forhandlere fra slutningen af første kvartal i 2020.

Lidt specifikationer

  • Kompakte earbuds testet med henblik på en sikker pasform under aktivitet og optimal støjisolation
  • Op til 7,5 timers batteritid og 28 timer med opladningsetuiet
  • 4-mikrofoners teknologi for krystalklare samtaler uanset omgivelserne
  • Opladning med USB-C
  • IP57-klassificeret slidstyrke og 2 års garanti mod støv og sved

Pris og tilgængelighed

Jabra Elite Active 75t vil være tilgængelige fra februar 2020 hos udvalgte forhandlere til en pris på 1.699 kroner. Headsettet vil være tilgængeligt i fire farver: Navy (Februar), Grey (Marts), Sienna og Mint (April).

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3429 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?