Den nye generation af smarte ure fra kinesiske Huawei, hviler på ryggen af deres egne populære Watch 2-serie, men denne gang har de valgt at bygge det på deres eget operativsystem, HarmonyOS, der er kernen i deres strategi om at få intelligente enheder til at fungere sammen.
Som tidligere modeller er uret udstyret med en række funktioner der hjælper med til at give dig et overblik over din sundhed og træning, og Huawei lover at uret kommer med en lang batterilevetid på op til fem dage, så du ikke skal lade det op hele tiden.
Herudover så har uret fået en sensor der måler hudtemperaturen, og der er kommet funktioner der tjekke hvis du vasker hænder eller falder.
Huawei har, vanen tro, gjort meget ud af designet, og ønsker meget tydeligt at deres smartwatch skal ligne et rigtigt ur, og ikke en digital tracker. Det kommer i et urhus af rustfrit stål og så har det et buet 3D-glas der giver uret et meget elegant udseende.
Herudover så er det udstyret med en 3D-roterende krone, der giver taktil feedback, og fingerbevægelsesgenkendelse, så du kan zoome ind og ud på billeder.
Når nu de alligevel har skiftet operativsystemet ud, har de også introduceret en ny brugergrænseflade med en gitteropbygget app-menu, der supplerer den 3D-roterende krone, for at give en jævn og intuitiv brugeroplevelse.
Der er en lang række urskiver med uret, og Huawei lover at der løbende vil komme flere til, både gratis og også nogle du er nødt til at købe.
Indbygget i uret er der også en virtuel fitnessovervågningsassistent, der tilbyder 100 træningstilstande, registrering af hudtemperatur, faldregistrering og SOS-alarm.
Uret kan måle Sp02, puls og søvn, og dermed give dig et godt overblik over din helbredstilstand.
Huawei oplyser, at uret beder som brugerens tilladelse før data logges, og at data krypteres via en HTTPS-forbindelse under transport.
Uret skulle ramme det danske marked i tredje kvartal i år.
