Nyt trådløst headset fra B&O

Beoplay E6 hedder Bang & Olufsens nye, robuste hovedtelefoner til den aktive livsstil

Bang & Olufsen har netop lanceret deres nyeste trådløse øretelefoner. De bygger videre på designet fra Beoplay H5, men som samtidig har fået flere smarte features.

Klik dem rundt om halsen

Designerne bag de trådløse hovedtelefoner har givet dem en ekstra feature, der skal sikre, at man ikke skal bruge alt for meget tid på at fulme rundt med dem, når man f.eks. har brug for at tage dem ud under træningen. Hovedtelefonerne har indbyggede magneter, så det kan klipses sammen og sidde sikkert rundt om halsen. Når man sætter dem sammen med magneten, slukker det hovedtelefonerne, så man ikke bruger unødvendig strøm. Ledningen er beklædt med flettet stof for at sikre bedre holdbarhed og slidstyrke.

Click-on oplader

Små, trådløse in-ear hovedtelefoner skal som regel lades op via Micro USB, og det kan være lidt besværligt at tilslutte dem. Eller de skal lægges i et etui, der kan lade dem op. Men også her har B&O tænkt innovativt. De har lavet en click-on oplader, som gør det muligt at bruge hovedtelefonerne til at høre musik, selv om man oplader dem. Det virker som en ret genial ide, fordi man så får mulighed for at bruge dem over længere tid ved f.eks. at oplade dem med en powerbank.

Pasform til aktiv livsstil

Beoplay E6 er et par hovedtelefoner, der retter sig mod aktive brugere. Ud over det robuste design med den flettede ledning, har B&O udstyret dem med sved- og lugtafvisende silikone-vinger i forskellige størrelser. Det er for at sikre sig, at brugerne kan finde den helt rigtige pasform til deres ører. Betjeningen foregår via tre aluminiumsknapper på kablet. For at sikre, at hovedtelefonerne ikke bliver trukket ned i den side, hvor betjeningsenheden sidder, har B&O sat en modvægt på den anden side af kablet. Det kan godt vise sig at være en rigtig god ide, for man kan ind imellem godt opleve, at ledningen glider til den side, hvor knapperne sidder.

Pris og tilgængelighed

Beoplay E6 lanceres i farverne, Black og Sand og er tilgængelige på www.beoplay.com/e6 , i Bang & Olufsen butikker og udvalgte tredjepartsforhandlere fra d. 29. august 2018. Beoplay E6 fås til en vejledende udsalgspris på 2.999 kroner.

Læs også:

Bang & Olufsen klar med AirPlay 2 højttalere ... ”Med Apple AirPlay 2 kan du afspille den samme musik i hele huset på tværs af AirPlay 2-kompatible højtalere. Vi er stolte af at være blandt de første...
IFA 2017: Nyt spændende OLED-tv fra Bang & Ol... BeoVision Eclipse, det første fjernsyn udviklet i samarbejde mellem Bang & Olufsen og LG Electronics, S liget blevet lanceret i Berlin. Det indeho...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?