Den imponerende start har samtidig betydet, at HelloMind har overhalet Pokémon GO på listen over de mest downloadede gratis apps i Danmark.
HelloMind er en nyudviklet dansk app, der tilbyder hypnose-behandlinger for lidelser og problemer som stress, angst, lavt selvværd, søvnproblemer og overspisning. App’en er gratis at hente, og interessen for HelloMind har været så stor, at app’en på rekordtid er nået helt til tops i den danske app store.
HelloMind ligger dermed i top i listen over de mest downloadede gratis apps, og den er nr. 1 inden for sin kategori ’Sundhed & Fitness.’
Eventyret stopper dog ikke her for den nye danske app. HelloMind har nemlig på det første døng også sneget sig ind på 6. pladsen over indbringende apps, og er kommet i fornemt selvskab med apps som Spotify, Candy Crush, Pokémon GO og Tinder.
“Vi er helt overvældede over den store interesse, der har vist sig at være for HelloMind i Danmark, og vi er meget stolte af at kunne gøre en forskel og hjælpe en masse danskere til at få et bedre liv,” siger Henrik Hancke Nielsen, partner i HelloMind.
Foreløbig er HelloMind kun lanceret i Danmark, men om 14 dage bliver app’en også tilgængelig i USA og England. Herfra redaktionen ønsker vi HelloMind held og lykke i fremtiden.
Du kan læse mere om HelloMind på deres hjemmeside.