Panasonic pakker bæredygtige batterier miljøvenligt ind

Panasonics bæredygtige eneloop-batterier bliver nu endnu mere miljøvenlige. De er på forhånd opladet med solenergi, når man køber dem, og en ny miljøvenlig og genanvendelig indpakning lavet af genbrugt PET gør det endnu mere grønt at købe batterierne

Genopladelige batterier skal som regel oplades, før man kan bruge dem. Sådan er det ikke med Panasonics eneloop-batterier. De er fra fabrikken fuldt opladet med solenergi og kan genbruges op til 2.100 gange.

Fremover leveres eneloop-batterierne i en bæredygtig indpakning, der kan holde til at blive genbrugt som opbevaringsetui til batterier i hjemmet eller på arbejdspladsen. Dermed er det slut med de velkendte batteriindpakninger i plast og pap, hvor man efter åbning ikke kan gøre så meget andet end at smide indpakningen i skraldespanden.

Ny usb-oplader i lommestørrelse

Lanceringen af den miljøvenlige indpakning falder sammen med en anden produktnyhed fra Panasonic, nemlig en usb-oplader i lommestørrelse, der er beregnet til rejsebrug. Usb-opladeren CC80 leveres i to versioner med enten to eneloop AA-batterier eller blot opladeren. Uanset model har den to opladningsstik, hvilket sikrer en hurtig opladning.

Levering

Batterierne i den nye indpakning kan købes online i fire eller otte-stykspakker i størrelsen AA eller AAA. Pro-udgaven af det genanvendelige etui leveres kun som fire-styks AA eller AAA.

Kommentar til artiklen?