QR-koder bruges til at snyde brugere konstant

Ny rapport fra HP Wolf Security viser, at QR-koder, og PDF-filer, i stigende grad bruges til cyberangreb

Vi bliver konstant mere digitale, og derfor er den digitale sikkerhed vigtigere end nogensiden før. Men det er svært at vide, hvad man skal være opmærksom på, hvad du kan klikke på, og hvad du skal undlade at komme i nærheden af.

HPs nyeste sikkerhedsrapport HP Wolf Security Threat Insights Report, viser blandt andet, at QR-koder i stigende grad bruges af de cyberkriminelle til at hacke sig ind på brugernes enheder.

Siden oktober 2022 har HP næsten dagligt set svindelnumre med QR-koder. Disse svindelnumre narrer brugerne til at scanne QR-koder fra deres pc’er ved hjælp af deres mobile enheder. QR-koderne leder brugerne til ondsindede websteder, hvor de bliver bedt om kredit- og betalingskortoplysninger. Et eksempel kan være hackere, der udgiver sig for at være pakkepostfirmaer, som ønsker betaling gennem en QR-kode.

Der udvikles hele tiden nye måder at gennemføre et hacker-attack på, og lige nu ser vi en stigning i scanningsbedragerier. Brugere bør derfor holde øje med e-mails og websteder, der beder om at scanne QR-koder og udlevere følsomme data, og PDF-filer, der linker til adgangskodebeskyttede arkiver.

Rapporten viser derudover også en stigning på 38 pct. i antallet af angreb med skadelige PDF-bilag. PDF’en indeholder en adgangskode, som brugeren narres til at indtaste for at pakke en ZIP-fil ud, og den kan give hackere uautoriseret adgang til systemer, der kan forårsage virus.

Du kan læse den fulde rapport her.

About Lars Bennetzen 4014 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.