Så er der pro-skærmen til konkurrence-gameren

AOC har lige lanceret tre nye Agon Pro-skærme der lover høj opløsning, masser af hastighed og god opdateringshastighed

AOC står bag gamingserien Agon, og de har lige udvidet deres Agon Pro-serie med tre nye skærme på 27″, AG274QXM (QHD@170Hz), AG274UXP (4K@144 Hz) og AG274QG (QHD@240 Hz).

AG274QXM har Mini LED backlight-teknologi og et hurtigt IPS-panel med QHD-opløsning (2.560×1.440) og 576 dæmpningszoner, som giver DisplayHDR 1000-understøttelse og minimerer halo-effekt. Skærmen har desuden en opdateringshastighed på 170 Hz med 1 ms GtG, der giver flydende billeder. Fordi skærmen er G-SYNC-kompatibel skulle den sikre billeder uden hakkende gameplay.

AG274UXP er G-SYNC-kompatibel og udstyret med et Nano IPS-panel med 4K-opløsning (3.840×2.160), der giver ekstremt skarpe billeder med en pixeltæthed på 163 PPI. Kombinationen af 4K-opløsning og en opdateringshastighed på 144 Hz og 1 ms GtG betyder, at skærmen er særlig velegnet til konkurrencespillere. Skærmen har desuden høj farvenøjagtighed og understøtter DisplayHDR 600, som skulle give levende og dynamiske billeder ved meget høje lysstyrker.

AG274QG har G-SYNC ULTIMATE, et hurtigt IPS-panel med QHD-opløsning (2.560×1.440) og en opdateringshastighed på op til 240 Hz, der giver utrolige detaljerede billeder. Med sin responstid på 1 ms GtG er den stort set fri for ghosting og latens-aficionados kan sågar måle deres systems latenstid med den indbyggede NVIDIA Reflex Analyzer. AG274QG understøtter også DisplayHDR 600, som giver realistiske lyseffekter og mørke skygger på samme tid.

Alle tre skærme er udstyret med en 120 mm fod, som kan justeres i højden og har en indbygget 4-port USB 3.2-hub, så gamere kan tilslutte deres tastaturer, mus, lys til streaming og webkameraer. Alle modeller har desuden to 5 W højttalere, som understøtter DTS og giver en fyldig lyd.

  • AGON PRO AG274QXM vil være tilgængelig fra oktober 2021 til en vejledende pris på 7.789 kr.
  • AGON PRO AG274UXP vil være tilgængelig fra februar 2022 til en vejledende pris på 7.419 kr.
  • AGON PRO AG274QG vil være tilgængelig fra februar 2022 til en vejledende pris på 7.419 kr.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?