Sådan beskytter du dine kryptoinvesteringer

15% af danskerne har investeret i cryptovaluta, og hackerne er på jagt efter dem. Binance har et række gode råd til, hvordan du beskytter din cryptovaluta

En undersøgelse foretaget af Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner viser, at 57 procent af danskerne har været udsat for forsøg på phishing via mail, sms eller telefonopkald. Samtidigt viser en undersøgelse foretaget af Kaspersky at antallet af kryptorelaterede phishingangreb steg med 40 procent i 2022 sammenlignet med 2021.

Via phishing-beskeder forsøger de cyberkriminelle, at logge login-informationer ud af deres ofre. De skriver falske e-mails og opretter domæner, der ligner en officiel kilde for at fange borgerens opmærksomhed og vinde deres tillid. I deres beskeder til brugere bruger de et presserende eller truende sprog (“vi har blokeret din konto”) for at forvirre og skræmme dem til at dele personlige oplysninger. Danskerne bliver bedre til at spotte phishing, men omvendt har de kriminelle lært at perfektionere metoden, hvilket gør det svært at spotte.

Kryptobørsen Binance har syv råd til at identificere et phishingangreb, så du kan beskytte din kryptokonto mod hackeres indtrængen.

1: Undgå at klikke på mistænkelige links

At undgå at klikke på mistænkelige links er et af de vigtigste og mest basale råd at følge. Ved at klikke på et link kan du ubevidst installere malware på din enhed eller ende på et falsk websted designet til at indsamle følsomme oplysninger.

2: Del ikke personlige oplysninger med fremmede

Del ikke dine personlige oplysninger med en fremmed, herunder brugeroplysninger, telefonnumre, bankkonti, wallet-seed-sætninger eller keys. I det øjeblik du deler disse, gør du det lettere for cybersvindlere at få adgang til dine personlige konti.

3: Vær kritisk over for gaver”

Phishing-e-mails prøver ofte at lokke dig med frygt, nysgerrighed eller ved at fortæller, at der er  et problem, der skal løses med det samme. På den måde prøver de at få dig til at klikke på et link eller dele personlige oplysninger. For eksempel kan de narre dig til at tro, at du er den heldige vinder af en tilfældig giveaway for at få dig til at dele personlige oplysninger, eller de kan få dig til at tro, at der er et uventet udbetaling fra din konto for at få dig til at dele dine kontooplysninger eller login til din wallet.

4: Aktiver tofaktorgodkendelse (2FA)

Aktivering af denne funktion kan gøre det sværere for svindlere at overtage dine konti, selvom dine kontooplysninger er blevet stjålet. Tofaktorgodkendelse kræver, at brugere angiver en ekstra kode eller token for at få adgang til deres konto, hvilket gør det vanskeligt for hackere at få uautoriseret adgang.

5: Opsætning af en anti-phishing kode

Det anbefales også at indstille en anti-phishing kode. Disse omfatter en kombination af unikke tal og bogstaver og er designet til at hjælpe virksomheder og brugere med at beskytte sig selv mod phishing og holde alle deres data sikre. Binance kan hjælpe med at oprette en unik anti-phishing kode, og når den er konfigureret, vil hver ægte e-mail, du modtager fra Binance, indeholde den unikke kombination af tal og bogstaver, du har angivet.

6: E-mail verifikation

Der findes værktøjer, der kan hjælpe dig med at opdage og verificere potentielle mistænkelige e-mails. Binance har udviklet Binance Verify, der giver dig mulighed for at indtaste afsenderens mailadresse og kontrollere, om den virkelig kommer fra Binance eller fra en “Uverificeret kilde”. Det betyder dog ikke, at du kan forholde dig helt ukritisk. Kriminelle kan nemlig forfalske en mailadresse så godt, at selv verifikationsværktøjer ikke opfanger det.

7: Kontakt support

Hvis du har mistanke om, at du er offer for en phishing-mail, anbefales det, at du kontakter platformens support eller børs direkte. Denne sidste metode er den mest fejlsikre af alle. Sikkerhedsteamet vil altid være behjælpelige med at bekræfte ægtheden af en e-mail.

Del artiklen på