Samsung lancerer laserprojektor til hjemmet

Den nye laserprojektor fra Samsung har fået navnet The Premiere, og kan skabe store billeder selvom den står tæt på væggen

Samsung The Premiere. Foto: Samsung

Hjemmeunderholdning har fået en helt ny betydning i de senere år. Broadcasting af sport, streamingtjenester og sociale medier har ændret måden, folk producerer og forbruger sportsnyheder og -indhold på. Dette skift har skabt et behov for underholdningsoplevelser, der er tilgængelige på TV og projektorer af høj kvalitet.

Da sportsbegivenheder langsomt begynder at vende tilbage til det normale, kan forbrugerne igen se favoritterne spille hjemme fra sofaen. Men for at kunne matche oplevelsen på hjemmefronten kræves et stort billede af høj kvalitet. Samsungs The Premiere er en projektor, der tilbyder billedkvalitet i høj opløsning med en surroundlyd, der lover at give følelsen af at være i centrum af begivenheden.

En 130” skærm giver gode muligheder

The Premieres skærm er større end det gennemsnitlige TV og kan projiceres på enhver tom vægflade. I modsætning til traditionelle projektorer, der kræver en afstand på tre til fire meter for optimal billedkvalitet, er The Premiere meget let at installere og kan placeres på en bænk lige under den væg, du vil projicere på. Det leverer også en billedstørrelse på op til 130”.

Projektoren kræver heller ikke en kompliceret installationsproces. Brugeren kan nemt forbinde strømkablet og oprette forbindelse til et trådløst netværk uden at skulle hænge det i loftet eller holde afstanden fra væggen i tankerne. The Premiere har også et kompakt design, så brugerne let kan flytte og håndtere projektoren.

Samsung The Premiere. Foto: Samsung

Dynamisk 4K-opløsning

Ved at bruge tredobbelt laserteknologi leverer projektoren en levende billedkvalitet, genskaber farver, producerer mindre varme og giver længere levetid. Uanset om brugeren streamer den nyeste 4K sportsdokumentar eller sportsbegivenhed live, tilbyder The Premiere medrivende underholdningsoplevelser på en krystalklar skærm med høj opløsning.

Billedkvaliteten på en projektor påvirkes af det omgivende lys mere end på konventionelle TV-skærme, hvilket gør det vigtigt for en projektor at producere lyse billeder.

The Premiere har en maksimal lysstyrke på 2.800 ANSI-lumen – en lysstyrke svarende til 2.800 bloklys. Det kunne betyede, at du kan få billedkvalitet på biografniveau, selv om dagen. The Premiere giver også et kontrastforhold på 2.000.000:1.

The Premiere producerer tredimensionel lyd uden behov for ekstra højttalere. Dette er takket være det robuste lydsystem, der er indbygget i projektorens kompakte design. Projektoren er udstyret med 4,2-kanals 40W indbyggede højttalere, der projicerer lyd med en spredning af både højde og bredde. Projektoren er også udstyret med Samsungs proprietære Acoustic Beam-teknologi. Teknologien maksimerer lyd fra alle vinkler og udsender lyd fra 44 indstillede huller placeret på begge sider af projektoren.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3281 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?