Spotify lancerer Clubhouse-klon

Spotify har lige lanceret Greenroom, en app der til forveksling minder om Clubhouse, og som faktisk også kan det samme

Det måtte jo komme – en platform der ønsker at konkurrere mod det sociale medie, Clubhouse, der mest af alt kan betragtes som en interaktiv podcast-platform.

Nu er Spotify så klar med deres version, Greenroom, en platform der lader dig snakke sammen i rum og gå sammen i grupper, hvor emnet er et du gerne vil høre mere om, eller bare lade din stemme høre om.

Greenroom ligger klar som app til download nu, og her kommer Spotifys enorme brugerbase dem til hjælp – for det kræver nemlig et login hos Spotify for at komme ind på Greenroom. Det betyder også at alle de millioner af brugere de har, let kan logge ind på Greenroom.

Når du er inde i app’en, skal du dog ikke forvente at finde noget du ikke kan finde på Clubhouse. Det er bygget op på samme måde, og bortset fra at farverne er dem du finder i Spotifys design manual, så er det stort set en klon af Clubhouse.

Spotify selv fortæller, at de har ønsker at få fat i kunstnerne, og få brugerne til at snakke om deres oplevelser og ønsker til musikken. Indtil videre har jeg set masser af rum derinde, der handler om alt andet end musik. Og når du opretter din Greenhouse-profil, så bliver du da også spurgt om dine interesse, lige fra mad til sport og rejser – og musik.

Så hvis du vil have mere Clubhouse, bare med andre farver på brugergrænsefladen, så tjek lige Greenhouse ud.

Kommentar til artiklen?