Samsung S10 – første smartphone med skærm til kant?

Rygterne svirrer om den kommende Samsung S10, og meget tyder på at det bliver koreanerne der kommer først med en smartphone helt uden kant på forsiden

Der har været masser af mock-up billeder af smartphones hvor hele forsiden er af glas, og der har været mindst lige så mange gæt på, hvem der egentlig kommer først med en smartphone hvor hele forsiden er af glas.

Samsung har været tæt på længe med deres edge-skærm, og firmaer som Huawei har gjort kanten stadig mindre og mindre.

Men trods alle forsøg, har der til dato endnu ikke været en smartphone hvor hele forsiden har været skærm. Men nu tyder meget på at næste smartphone fra Samsung, deres S10, bliver en mobil med skærm helt til kant.

Samsung selv har lækket billeder på sociale medier af en mobil helt uden skærm, og på Twitter er T3, Techno Now, TechnoBezz, TecnoAndroid, TURN ON, Paul Banik og mange flere været ude med billeder og spekulationer om den nye smartphone.

Fælles for alle er, at de viser en smartphone helt uden kant på forsiden.

Så efteråret bliver spændende – og personligt ville jeg ikke blive forbavset hvis vi ser den første smartphone med billede helt til kant i løbet af efteråret.

Læs også:

Huawei Mate 10: Vores forventninger til den nye sm... Så er Huawei igen klar med en ny smartphone, og forventningerne er høje. Huawei har gået fra at være et firma der kopierer hvad andre gør, til at være...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1821 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?