Samsungs nye foldemobil

Så kom den – Galaxy Fold. En foldbar smartphone fra Samsung åbner op til hele 7,3” og har deres nye Infinity Flex Display, og den kommer i handlen andet kvartal i år

Når den nye smartphone foldes sammen, bliver den til en kompakt telefon med frontskærm, som kan tages med i lommen.

Så her er hvad vi ved om mobilen.

  • Nye materialer i skærmen: Den indvendige skærm kan foldes. At folde er en mere intuitiv bevægelse og en vanskeligere teknologi at producere. Samsung opfandt en ny polymer og skabte en skærm, der er omkring halvt så tynd som en almindelig smartphone skærm. Det nye materiale gør Galaxy Fold fleksibel og holdbar.
  • Ny hængselsteknologi: Galaxy Fold åbnes som en bog – let og naturligt – og lukkes fladt med et tilfredsstillende klik. For at opnå dette har Samsungs ingeniører udviklet et sofistikeret hængsel med flere sammenkoblede tandhjul. Systemet er skjult i et chassis, der giver et sofistikeret og elegant design.
  • Nye designelementer: Alle visuelle dele er blevet gennemgået – fra skærmen til omslaget samt alle de elementer, du kan se og røre ved. Fingeraftryksscanneren er placeret, hvor du normalt hviler tommelfingeren for nemt at låse op for enheden. De to batterier og andre komponenter er jævnt fordelt i enheden for at skabe balance i hånden. Telefonen kommer i farverne Space Silver, Cosmos Black, Martian Green og Astro Blue, og hængslet med det indgraverede Samsung logo supplerer det elegante design.
  • Multi-Active Window: Åben op for tre aktive apps på samme tid, uanset om du arbejder eller spiller. Forbereder du et filmmaraton? Rul gennem de nyeste film og serier, læs de seneste anmeldelser og inviter venner til at deltage i din maraton ved hjælp af træk-og-slip-trailere i en tekstbesked. Alt på en skærm.
  • App-kontinuitet: Intuitive, smidige overgange mellem den ydre skærm og hovedskærmen. Når Galaxy Fold åbnes og lukkes, vises programmer automatisk på skærmen, som du skifter til. Med en enkelt hånd kan du holde øje med Instagram, nyhedsflowet, tjekke noter og dine venners stories. Når du vil tage et billede, redigere dine billeder med avancerede funktioner eller ringe til nogen: åben skærmen for at få et større billede uden afbrydelser.

Samsung har samarbejdet med Google og Androids community-udviklere for at sikre, at brugernes favorit apps og tjenester – som Facebook, WhatsApp og YouTube – er tilgængelige på brugergrænsefladen til Galaxy Fold.

Udviklet til at blive foldet

Galaxy Fold er skabt til den tungeste og mest intensive brug, uanset om det er arbejde, spil eller deling – der kræver avanceret ydeevne. Galaxy Fold er pakket med kraftig hardware for at leve op til de højeste krav.

  • Gør mere: For at sikre at alt glider uproblematisk, selvom tre apps kører på samme tid, kommer Galaxy Fold med den seneste generationsprocesser og 12 GB RAM med pc-lignende ydeevne. Dual-batterisystemet er specielt udviklet til at holde samme tempo som dig. Galaxy Fold kan også oplade sig selv og en anden enhed på samme tid via trådløs batteristyring, når den er tilsluttet en oplader, så du kan lade din anden oplader blive hjemme.
  • Multimedia-oplevelse: Galaxy Fold er udviklet til underholdning. Takket være dybe og skarpe billeder fra Dynamic AMOLED skærmen, lyd fra AKG stereohøjttalere, kommer dine favoritfilm og spil til live i et omsluttende lydbillede og farver.
  • Alsidigt kamera: Uanset hvordan du holder eller folder enheden, er et kamera klar til at fange øjeblikket. Med seks linser – tre bag, to på indersiden og en på forsiden, har Galaxy Folds kamerasystem indbygget fleksibilitet. Derudover introduceres en ny type multitasking, hvor man har mulighed for at bruge andre apps, mens man har et videoopkald.

Galaxy Fold kommer i handlen i løbet af andet kvartal 2019.

Skærm Hovedskærm: 7.3” QXGA+ Dynamic AMOLED (4.2:3) Cover skærm: 4.6” HD+ Super AMOLED (21:9)  * Skærmen måles diagonalt som et komplet rektangel uden hensyntagen til afrundede hjørner.
Kamera 10MP (2PD), F2.2
Kamera bag Ultra-Wide: 16MP, F2.2 Wide: 12MP (2PD), F1.5/F2.4, OIS Tele: 12MP, F2.4, OIS
Kamera front Wide: 10MP (2PD) F2.2 RGB depth: 8MP, F1.9
Processor 7nm 64-bit Octa-core processor
Hukommelse 12GB RAM(LPDDR4x), 512GB (UFS3.0)  *Enhedens hukommelse er mindre end den totale hukommelse som følge af operativsystem og softwareopbevaring. Den faktiske hukommelse kan variere afhængigt af operatøren og kan ændre sig med softwareopdateringer.  *Intet MicroSD slot
Batteri 4,380mAh (typisk)* Fast Charging fungerer både for trådløs opladning og med lader. Opladning med kabel er kompatibel med QC2.0 og AFC

Trådløs ladning er kompatibel med WPC og PMA
*4.380mAh (typisk) refererer til den normale værdi af batterikapaciteten, der er blevet testet i tredjeparts laboratorietest. Den typiske værdi er det anslåede gennemsnit baseret på batterikapacitetens afvigelser i testene. Minimumskapaciteten er 4.275mAh. Den faktiske batterilevetid kan variere afhængigt af netværksmiljøet, brugsmønstre og andre faktorer.

OS Android 9.0 (Pie)

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2225 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?