Sennheiser MX 686G Sport er et kablet headset, der er bøjleløst. Selve ørepropperne er udstyret med nogle silikone-krone, som skal vrides på plads når du tager headsettet på. Samtidig er det udstyret med et par relativ store ørepropper der skal sidde yderst i øret. De er af typen ”one size fits all”, så der medfølger ikke flere du kan skifte ud med.
Headsettet har problemer fra start af, for uanset hvad vi gør, så sidder ørepropperne bare ikke specielt godt fast. Et lille ryk i ledningen og det føles som om det falder ud.
Sennheiser skal have ros for materialet, det er dejlig blødt, og det betyder at ledningen ikke er så irriterende som den ellers kunne have været.
Den lille betjeningsenhed på ledningen kan både styre volumen, sætte musikken på pause og bruges til at besvare et opkald med.
Komforten: 60%
Vi ville så gerne give headsettet en bedre karakter for komforten, men det kan vi ikke gøre med god samvittighed. Headsettet sidder bare ikke specielt godt fast i vores øre, og uanset om vi trænede kredsløbstræning eller styrketræning, så var vi hele tiden bevidste om at vi havde et headset på.
Samtidig så følte vi hele tiden, at det var ved at ryge ud af øret på os, og der betød at vi konstant fiflede med det under træning, og det er altså ikke meningen.
Så selvom ledningen var dejlig fleksibel, så frustrerede det os meget at vi stort set ikke skulle røre ved ledningen før vi følte at den ene øreprop var ved at falde ud. Det var specielt ved styrketræningen at vi mærkede det, men også når vi trænede kredsløbstræning oplevede vi det fra tid til anden.
Samtidig skal Sennheiser også lige få styr på den generelle komfort. Når du har headsettet på gennem længere tid, så bliver du meget træt i øret, og efter endt træning kan du næsten ikke vente med at få headsettet af.
Det gør ikke decideret ondt i øret, men øret bliver altså irriteret af at have det på i længere tid.
Lydkvalitet: 65%
Vi havde forventet meget af Sennheiser. De har en lang baggrund når det kommer til lyd, men de falder igennem med dette headset.
Bassen er mudret, og hverken diskant eller mellemtone går specielt godt igennem lydbilledet. Det hele ender med at blive et meget mudret lydbillede, og ikke noget som du nyder at lytte til i længere perioder.
Det er en medvirkende årsag til at man ikke har lyst til at have headsettet på i alt for lang tid.
Samtidig gør den ikke-imponerende lydkvalitet, at man ikke helt kan glemme den træning man har gang i, for fokus kommer hurtigt på lyden.
Selvom vi ikke ligefremt dumper dette headset, så har Sennheiser altså et godt stykke vej igen, for den eneste formildende omstændighed dette headset har er en lav pris.
Funktioner og tilbehør: 95%
Point til Sennheiser MX686G Sport. Der er et fint etui med til headsettet, som snildt kan tages med i tasken. Det er nemlig lavet i et materiale der, som headsettet selv, tåler vand, sved og barsk håndtering.
Vi er også glade for betjeningsenheden der virkelig har mange funktioner, både volumen, springe i musikken, pause musikken og besvare opkald. Her får Senneheiser masser af point.
Der er ingen app, men det er som sådan fint nok, den er ikke savnet.