Slut med langsomme powerbanks

Ny powerbank fra LogoPowerBank er oplader både sig selv og din smartphone på rekordtid

Den nye powerbank har fået navnet Fast Charger, og den lover både at være en stilfuld og effektiv powerbank. Faktisk så hævder LogoPowerBank, at den oplader en smartphone 1,5 gange hurtigere end 90% af de eksisterende på markedet (en påstand vi ikke har tjekket).

Ideen bag Fast Charger er dog rigtig god, for i trit med at vi får større og større smartphone og tablets, og de bliver mere og mere strømslugende, så render vi i desperation rundt og leder efter strøm – mere eller mindre konstant, og en traditionel powerbank bruger ofte meget lang tid på at oplade din mobile enhed.

I modsætning til de fleste powerbanks der findes på markedet i dag, og som leverer en strømstyrke der svarer til 1 ampere, så leverer Fast Charger en strømstyrke på hele 2,5 ampere, og det skulle altså give mulighed for at oplade 1,5 gang så hurtigt.

Kapaciteten er på 10.000 mAh, så de fleste smartphones kan oplades omkring 3 gange, og en iPad Pro kan næsten oplades 2 gange.

Den er udstyret med to usb-udgange, og strømstyrken er på hhv. 2,1 og 2,5 ampere, så der er pænt smæk på ladningen i begge de to porte.

Fast Charger er designet i et aluminiumslegeret stødsikkert chassis, og ser faktisk ganske pæn ud. Prisen ligger på 499 kroner og er på markedet allerede nu.

Specifikationer

  • Kapacitet: 10.000 mAh
  • Type: Li-polymer
  • Materiale: PVC
  • Input: 5V/2.1A
  • Output: USB1: 5V/2.1A USB2: 5V/2,5A
  • Mål: 31*60*97 mm.
  • Antal genopladninger > 1000 gange
  • Vægt: 235 g
  • Farve: Aluminium/guld

Der er mere information her.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?