Sony klar med verdens mindste og letteste 35-mm full-frame kamera

Sony har netop introduceret deres Sony Alpha 7C kamera. En kompakt model, som ifølge Sony bliver verdens mindst 35-mm full-frame kamera

Kameraet, Sony Alpha 7C, vejer 509 gram og måler kun 124 mm x 71,1 mm x 59,7 mm. På trods af den lille størrelse kan man opdage 4K video, høj iso og masser af skud i batteriet. 4K optagelse, stabilisering på 5 akser og en opløsning på 24,2 megapixel til en foreløbig pris på 16.500 kr. for kamerahuset og 18.500 kr. for kamerahus og objektiv.  

Serieoptagelser, høj ISO og
masser af fokuspunkter 

Kameraet er udstyret med en lynhurtig 693 punkt phase-detection autofokus. Det kan skyde op til 10 billeder i sekundet og optage sekvenser på op til 45 ukomprimerede RAW-billeder, 115 billeder i komprimeret RAW-format eller fotos 223 i jpg.

Sony lancerer sammen med kamerahuset et nyt objektiv, FE 28-60mm F4-5.6 (model SEL2860) og en flash – HVL-F28RM. Det er dog ikke sikkert, at det er nødvendigt med blitz. Kameraet er udstyret med en ISO på 51.200, men i dårligt lys kan den som mange af Sonys andre modeller justeres til ISO 50-204.800. Batteriet kan klare op til 740 fotos, hvis man bruger LCD-monitor og 680 fotos, hvis man bruger søgeren.  

Selv om kameraet ifølge pressemeddelelsen først skulle komme på markedet til oktober, så kan du allerede købe det på Sonys danske hjemmeside, hvis du altså har lidt ekstra på kistebunden. Følger man linket, er det dog kun kamerahuset, der kan købes.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2895 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart