Streetz Sportswear Earbuds HL-291: 79 kroner

Streetz Sportswear Earbuds HL-291 er testens absolut billigste, og selvom de da har deres kvaliteter, så er det tydeligt at prisen er en tiendedel af hvad hovedparten af de øvrige headsets koster.

Det er et kablet headset, med en lille bøjle rundt om øret. Ørepropperne sider så inde i øret, og sidder rimelig løst. De er lette at tage på og lette at tage af igen, og vægten er meget lav.

Ledningen der forbinde der to ørepropper er meget blød og ikke tung, hvilket gør at den ikke transporterer mislyde når du f.eks. er ude og løbe en tur. Og så har den en kontrolenhed hvorfra du kan pause og starte musikken.

Komforten: 85%

På trods af en meget lav pris, så er dette headset utrolig komfortabelt at have på. Det er lige før du glemmer at du har det på under træning. Samtidig så sidder det utrolig stabilt, og var faktisk meget behageligt at have på under træning.

Fordi presset i øret er så lav, så er det et behageligt headset at have på i længere tid ad gangen, og her skal Streetz altså have stor ros. I begyndelsen troede vi at fordi de sidder så løst, så ville det betyde, at de hurtigt faldt ud under træning, men det skete aldrig.

Det var specielt under vores kredsløbstræning at headsettet viste hvor komfortablet det faktisk var. Vi kunne løbe, knokle på crosstrainer og trappemaskine og stadig så sad det bare fast i øret.

Selv under styrketræningen var det godt at have på. Der var ikke noget der generede os under træningen, uanset hvor meget vi end anstrengte os. Ledningen er naturligvis altid noget vi skal tage hensyn til, men det er jo prisen at betale for et kablet headset.

Lydkvalitet: 35%

Vi havde forventet en lydkvalitet der mindede om det andet Streetz-headset, men det var ikke tilfældet. Her var der nemlig stort set ingen bas, og det giver altså et lidt spøjst lydbillede.

Der mangler totalt bund i lyden, og når så diskanten også lader en hel del tilbage at ønske, så står du tilbage med et lydbilleder der næsten udelukkende består af mellemtoner.

Det kan godt være at der findes musiktyper der kan bære kun at blive præsenteret som mellemtoner, men alt det musik vi afspillede krævede både diskant og bas, og det var altså ikke rigtig noget som HL-291 kunne levere.

Så selvom vi anerkender at det er et super billigt headset, så kan vi bare ikke leve med den lyd vi blev præsenteret for. Det blev vi hurtigt trætte af at lytte til.

Funktioner og tilbehør: 40%

Streetz Sportswear Earbuds HL-291 er et headset til at lytte til musik i og intet andet. Ikke nogen smart app, ingen måde at styre volumen på headsettet men der er en pauseknap, hvilket er dejligt. Alt andet kontrol foregår direkte på din smartphone.

Igen her savnede vi muligheden for at bruge headsettet når vi modtog et opkald, men det er ikke en option her, og igen – headsettet konster kun 79 kroner. Så det vil vi ikke dadle det alt for meget.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'
Produktinformation

  • Navn: Streetz Sportswear Earbuds HL-291
  • Producent Streetz
  • Forbindelse: Kablet
  • Vægt: 14 gram
  • Pris: Set til kr. 79 kroner
  • Mere information hos Deltaco

Bedømmelse

Samlet vurdering 60%

Hvis du går efter et billigt headset med en rigtig god komfort, så er Streetz Sportswear Earbuds HL-291 et super godt valg. Men hvis du er kræsen med musikkvaliteten så skal du nok lede lidt længere. Det mangler bas og diskant og det er en skam. Men hey – det er billigt.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?