Nyheder fra gl. site

Fords selvkørende biler taler til dig med et blink

Det undersøger Ford i øjeblikket med en lysbro, der signalerer bilens færden. Lysbroen er monteret øverst på bilen som en del af Fords forskning i selvkørende bilers kommunikation. Målet er, at selvkørende biler integreres i trafikken ved at kommunikere klart, tydeligt og sikkert med omgivelserne. For at undersøgelsen skulle foregå på realistisk og naturlig vis, indførte Ford et ’menneskeligt førersæde’ i en Ford Transit Connect. Sædet er på kreativ vis designet til at ligne et førerløst sæde ved at gemme og kamuflere en fører i det, så forbipasserende trafikanter fik indtrykket af, at bilen var selvkørende. På den måde kunne bilens omgivelser forholde sig til lysbroens kommunikative egenskaber – henholdsvis hvide, lilla og turkise blink – mere effektivt. “Grundlæggende handler det om at få trafikanter til at stole på selvkørende biler gennem visuel kommunikation, som alle kan forstå. Tanken om at forvandle en fører til et ’menneskeligt førersæde’ var en af de idéer, vi diskuterede længe, indtil vi kom frem til, at det var den bedste måde at teste teknologien på,” forklarer Thorsten Warvel, chef for lysteknologi hos Ford Europa. Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med Chemnitz’ Tekniske Universitet i Tyskland og understøtter lignende Ford-forskning fra 2017 i USA. I denne omgang blev testprojektet blandt andet udvidet med ny lysplacering på toppen af bilen og to nye blinkfarver ud over den oprindelige hvide. Testen viser, at 60 procent af de 173 adspurgte trafikanter i undersøgelsen fik indtrykket af, at den pågældende Ford Transit Connect var selvkørende. Sammen med observerede reaktioner …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Fremtidens AI vil opføre sig som et menneske

Under et besøg på Lenovos nye hovedkontor i Beijing, fik Tech-Test chancen for at snakke med en af verdens førende forskere indenfor AI, Dr. Feiyu Xy. Hun har gennem 26 år arbejdet med, og forsket i, AI i Tyskland, og bestrider nu posten som Vice President, Head of AI hos Lenovo Research i Beijing. Dr. Feiyu Xy ser meget positivt på AI generelt, og på de muligheder som AI giver såvel industrien og det enkelte menneske. – AI hjælper mennesker og maskiners interaktion. På grund af AI forstår maskiner os og giver os en hjælpende hånd i hverdagen ved at overtage opgaver og giver forslag til småting som søgninger og så videre, fortæller Dr. Feiyu Xy. Derfor er hun også helt sikker på, at AI vil udvikle sig til at blive markant mere selvstændigt over tid. – Når du læser en Sci-Fi historie kan du læse om, hvordan mennesker forelsker sig i computere. I dag kan maskiner ikke simulere følelser, men jeg er sikker på at det kun er et spørgsmål om tid før det bliver muligt, siger Dr. Feiyu Xy og fortsætter: – AI forlænger og forøger menneskernes sanseapparat, og derfor er det helt naturligt at udviklingen går i retning af et AI der kan forstå og simulere menneskelige følelser. Frygter ikke selvtænkende AI Da Tech-Test stiller Dr. Feiyu Xy spørgsmålet om, hvorvidt hun ikke frygter et selvtænkende og selvudviklende AI, ryster hun let på hovedet. – Nej det gør jeg ikke. For det første er det menneskelige sanseapparat …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu skal AI hjælpe din træning

Hele ideen er at det såkaldte AI i headsettet fra Soundliving, holder øje med din løbetur (for det er der den virker indtil videre), og så holder den ellers øje med din løbestil. Hopper du for meget, eller tager du for lange skridt? Stemmen i dit øre vil fortælle dig det, så du kan rette din løbestil til. Den digitale coach vil også løbende komme med opmuntrende kommentarer, så du gerne skulle få det dopamin-rush alle os der træner nyder. Det headset fra Soundliving, hvor der så er flyttet en AI ind i, i form af en mikrochip, hedder Pro Runner, og er et samarbejde mellem Soundliving og en amerikansk samarbejdspartner som de ikke ønsker at opgive navnet på lige nu. Den indlejrede AI vurderer de data som de indbyggede sensorer opfanger, og bruger så dem til at finde ud af om dine løbestil er korrekt, eller hvad du skal gøre for at rette op på den. Chippen er udviklet på baggrund af fire års studier, analyser og interviews. Og nu kan Soundliving præsentere headsettet for de løbeglade danskere. Soundliving siger selv, at det er et af de første, hvor dataanalysen og træningsfeedback er indbygget. “De fleste enheder, der kan tracke og levere data omkring træning i dag, er som regel ikke noget, der er tilgængeligt, før træningen er slut. F.eks. i forhold til løb – du kan ikke se antal skridt, gennemsnitsfart eller kilometertal, før du er færdig med at løbe. Der har manglet noget, der kan levere data …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Disse to teknologier har siden 2003 toppet it-sikkerhedsledernes agendaer

Der sket meget siden 2003, hvor it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks blev etableret. Og i løbet af de kommende 15 år vil prioriteterne ændre sig yderligere, viser en ny undersøgelse foretaget blandt 1.500 it-ledere og -specialister. Fra virus til ransomware-angreb og til en cloud-baseret fremtid i 2033, hvor kunstig intelligens både er en ven og en fjende. Peter Gustafsson, Country Manager for Barracuda Networks i Norden, forklarer: ‘’Undersøgelsen viser vigtigheden af en ældre teknologi som e-mailen, der har været en topprioritet inden for it-sikkerhed de seneste 15 år. Ser vi fremad, vil professionelle have fokus på kunstig intelligens og skyen lige så vel som e-mail og netværk. Den store test for virksomhederne bliver at udnytte disse nye teknologier til at beskytte deres organisation fra de trusler, der er under konstant forandring.’’ Nedenfor ses et udsnit af resultaterne fra undersøgelsen: Netværk og e-mail var topprioriteter fra 2003 til 2018 De adspurgte i undersøgelsen identificerer e-mail og netværk som deres to topprioriteter i både 2003 og 2018. Hele 25 pct. af respondenterne siger, at e-mail var deres hovedsikkerhedsprioritet i 2003, og 23 pct. svarer, at det også er deres nuværende. Netværkssikkerhed var med hhv. 24 og 22 pct. den næststørste prioritet i 2003 og 2018. Fra virus til ransomware Respondenterne havde i 2003 mest fokus på truslerne vira (26 pct.) og spam og worms (18 pct.). Men nu er det ransomware (24 pct.) og phishing / spear phishing (21 pct.), de holder mest øje med. Sikkerhed i skyen 25 pct. af de adspurgte siger, …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Huawei Mate 20 Pro – intet mindre end genial

Indrømmet – da jeg var til lanceringen af Huawei Mate 20 Pro, blev jeg overrasket over de mange forbedringer mobilen indeholdt. Nu har jeg så testet mobilen og den har på intet tidspunkt skuffet mig. Faktisk må jeg sige, at Huawei Mate 20 Pro er årets bedste Android-baserede til dato – og jeg har svært ved at se at der nogen der skal kunne overgå den i år. De tekniske forbedringer alene er langt foran de fleste, og kameraet er uden sammenligning det bedste jeg har set længe. Jeg har tidligere erklæret at Huawei hører til blandt de meste innovative når det kommer til nye funktioner i smartphones, og det er slår de gode kineser fast med syvtommersøm med Huawei Mate 20 Pro. Den nyeste flagskibsmobil er bedre end nogen Android-mobil jeg har prøvet i år, og jeg har ellers prøvet et par fede af slagsen. Specielt har Huawei, igen igen, øget mulighederne med kameraet og gjort kvaliteten af det færdige resultat bedre. Samtidig har de gjort mobilen vildt hurtig og de har lige fiflet lidt mere med designet, så mobilen bare ser vildt godt ud, og ligger utrolig godt i hånden. Huawei Mate 20 Pro. Foto: Lars Bennetzen Elegant design Lad mig lige starte med designet. For Huawei har valgt at gøre kanten på Mate 20 Pro rund. Det betyder at skærmen har samme runding som du kender fra Samsungs modeller. Helt generelt er mobilen blevet langt mere afrundet, både når det kommer til skærmen og kanter og hjørner …. (læs mere her)