Ingen billede
Nyhedsbrev

TT0017: Hvad er AI?

Begrebet AI bliver brugt af snart alle. Der er AI i min smartphone, der er AI i min bil og i mit antivirusprogram. Og hvem kan sige, hvor AI vil være at finde fremover? Jeg har snakket med Matti Aksela, Vice President, Artificial Intelligence hos F-Secure for at finde ud af, hvad AI faktisk er, og ikke mindst hvordan det bruges i vores antivirusprodukter. Lyt med her for at lære meget mere om AI, om vi skal frygte at AI udvikler sig til et intelligent stykke software der vil overtage jorden og ødelægge menneskerne på den, og om, hvad forskellen på AI og Machine Learning er.
Nyheder fra gl. site

Kunstig intelligens skal tjekke grammatik i Google Docs

De fleste af os er vandt til at programmer som Google Docs og Word retter de fleste af vores stavefejl. Men de irriterende grammatiske fejl bliver aldrig fanget, og slet ikke hvis du skriver på dansk. Men det har Google planer om at ændre på. De arbejder i øjeblikket for fuldt drøn på at arbejde med en AI der kan tjekke grammatikken i dine Google Docs-dokumenter. Det er naturligvis en god nyhed, den dårlige er, at den næppe kommer til dansk lige med det samme – hvis overhovedet. I øjeblikket er den nye grammatik-funktion tilgængelig gennem Googles Early Adopter Program. Hjertet er Googles kunstige intelligens, der angiveligt skal kunne fange selv de mest komplicerede grammatiske fejl. I en pressemeddelelse udtaler Googles VP for G Suite product management David Thacker: ”Vi har udviklet en meget effektiv metode til at tjekke grammatik, baseret på kunstig intelligens. F.eks. i oversættelse mellem sprog, hvor du oversætter mellem sprog som fransk og oversætter det til engelsk. Vores tilgang er tilsvarende. Vi tager forkert engelsk og bruger vores teknologi til at rette – eller oversætte – den til korrekt engelsk. Det gode er, at vi har stor erfaring i at oversætte mellem sprog.” Indtil videre er det kun folk der er med i Googles Early Adopter Program der har set funktionen i praksis, men det bliver spændende at se, om Google kan få deres – i øvrigt meget imponerende – kunstige intelligens til at rette grammatik. Mere spændende bliver det, hvis de også får den til …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Rygte: Facebook planlægger at udvikle egen AI-chip

Det kan godt være at Facebook er en del i modvind lige i øjeblikket. Men det ændrer ikke på at de lige nu har gang i at udvikle Facebook-relateret hardware. Faktisk så har Facebook i øjeblikket jobopslag hvor de søger personer der har styr på hardwareudvikling. Blandt andet så søger de efter en chef der skal stå i spidsen for deres ASIC udvikling. Det er Bloomberg der har observeret at Facebook er ude og hyre hardwarefolk, og selv om det godt kan betyde et nyt Oculus headset, så spekulerer Bloomberg på om ikke det kan betyde at Facebook faktisk har gang i udviklingen af en chip der er bedre til at håndtere AI. Spekulationerne dukker op efter et tweet fra en ansat hos Facebook, der spørger hans følgere om der er nogen der kunne have interesse i at udvikle chips til AI. De chips som Facebook ønsker at udvikle, ASIC og FPGA vil typisk kunne findes i smarte højttalere, hvor der er brug for et AI, der kan forstå dine talte kommandoer. Eller i en server der har brug for AI så den kan behandle gamle billeder. I øjeblikket har Apple, Qualcomm og Huawei alle cpu’er der har fokus på at gøre AI bedre, og Google og Intel kigger også nærmere efter teknologien. Og Facebook har rigtig mange naturlige områder hvor AI ville kunne bruges med fordel, ikke mindst når det kommer til at vise de rigtige annoncer og finde de grupper du gerne vil følge.
Nyheder fra gl. site

Sådan bliver den nye P20 fra Huawei

D. 27. marts lanceres den nye topmobil fra den kinesiske smartphone-producent, Huawei, på et stort pressearrangement i Paris. Tech-Test er naturligvis med, og giver dig opdateringer derfra. Men hvor kineserne tidligere har været meget tavse om deres kommende lanceringer, så er det tydeligt at de ikke har forsøgt at lægge så meget låg på detaljerne om deres næste model. Twitter flyder over af rygter og af pressebilleder af Huawei P20, så hvad kan vi forvente? Huawei P20. billede fra @evleaks Huawei P20 Pro. Billede fra @evleaks Huawei P20 Lite. Billede fra @evleaks (klik på billederne for større version) For det første så kommer der tre modeller i serien. P20, P20 Pro og P20 Lite. Billder er lækket online fra Evan Blass (@evleaks). P20 og P20 Lite har begge dobbelt kamera på bagsiden, men – og her bliver det for alvor spændende. P20 Pro har tre kameraer på bagsiden. Huawei skriver også selv i kampagnen “Se mere med AI”, og mon ikke det hentyder til det tredje kamera? AI indførte de jo allerede sidste år med deres Mate 10, så tanken går på at der kommer mere AI ned i kameraet nu. P20 og P20 Pro har stort set samme design, hvis vi kan stole på de lækkede billeder. Hvad det er lidt interessant er, at den fysiske knap på forsiden ser ud til at komme tilbage – nu havde de ellers lige fjernet den i Mate 10. Begge skulle også få en 64-bit Octa Core Kirin 970 AI-baseret processor, og så …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei viser fjernstyret Porche

Bilen kan via smartphonens kunstige intelligens identificere tusindvis af genstande såsom katte, hunde, bolde eller cykler. Derved er det muligt for den at foretage den mest hensigtsmæssige handling i en given situation. RoadReader-projektet tager med sin genkendelsesmetode derved afsæt i Huaweis nuværende teknologi inden for kunstig intelligens. En teknologi, der allerede er en integreret del af bl.a. smartphonen Huawei Mate 10 Pro, hvis kamera ved hjælp af kunstig intelligens indstiller sig præcis efter billedets motiv for at opnå det bedste resultat. Hvor de fleste eksisterende selvkørende biler er afhængige af en chip skabt til formålet og af en tredjepart, er Huaweis ønske med RoadReader-projektet at vise, hvordan teknologi, der allerede findes i flere af Huaweis smartphones, kan bruges til at styre en bil og derved være på niveau med selv den mest avancerede teknologi udviklet specielt til selvkørende biler. “Kunstig intelligens er allerede en integreret del af de fleste af Huaweis nyere smartphones. Vi synes derfor, det var interessant at se, om det på bare fem uger var muligt at lære en af vores smartphones at styre en bil så den ved hjælp af kunstig intelligens kan genkende og undvige de rigtige ting på sin vej,” siger Senior Marketing Manager Marie Dam Feldborg. https://www.youtube.com/watch?v=U49V_Fwo_xc