Business

Amazon i Danmark vil koste butiksliv

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) er ikke i tvivl om, at det kun er et spørgsmål om tid, før Amazon etablerer sig fysisk i Danmark. I den forbindelse har de lavet en undersøgelse blandt danske virksomheder, for at høre hvad de forventer, og her der stor bekymring at spore. Otte ud af ti virksomheder forventer nemlig, at flere danske butikker må dreje nøglen om, når først internet-giganten etablerer sig i Danmark. Når det bliver Danmarks tur, vil det få alvorlige konsekvenser for både butikkerne på gågaden og på nettet, vurderer de danske virksomheder ifølge FDIH. I en ny undersøgelse fra Foreningen for Dansk Internethandel svarer 79 % af virksomhederne, at Amazons indtog i Danmark vil føre til lukkede netbutikker, mens 69 % forudser lukkede fysiske butikker. FDIH’s adm. direktør, Niels Ralund, er enig i, at Amazons indtog vil presse markedet og formentlig også så meget, at nogle vil blive tvunget til at dreje nøglen om.   Det er ikke en tilfældig udenlandsk kræmmer, der rykker ind. Det er en af verdens mægtigste virksomheder, der har en tilsyneladende umættelig appetit. Allerede nu er de blandt de største herhjemme, og når de for alvor satser på Danmark, vil de utvivlsomt snuppe en endnu større markedsandel. Det kommer butikkerne til at mærke.   Niels Ralund, adm. direktør i FDIH Forståelig bekymring  Kigger man på nogle af de markeder, hvor Amazon allerede opererer, kan man godt forstå netbutikkernes bekymring. I Tyskland og USA æder Amazon ca. halvdelen af e-handelsmarkedet, mens de i England sidder på ca. en tredjedel af markedet. Så store markedsandele vil Amazon formentlig ikke snuppe i Danmark, vurderer Niels Ralund.   E-handelsmarkedet er ganske modent i Danmark, og de …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Amazon boss Jeff Bezos vil bekæmpe klimaændringer

I noget så uskyldigt som et Instagramopslag, har Jeff Bezos annonceret, at han nu etablerer en fond på 10 milliarder dollars, hvis formål er at bekæmpe klimaændringer. Fonden skal finansiere videnskabsmænd, aktivister, NGO’er og alle andre der tilbyder en reel mulighed for at bevare og beskytte verden og miljøet. Det er ikke første gang Jeff Bezos har investeret i miljøet. Han er allerede involveret i Breakthrough Energy Ventures, en fond der har til formål at finansiere udviklingen af teknologier der kan bekæmpe klimaændringer og reducere forbruget af fossilt brændstof og CO2-udledninger i en lang række brancher. Pengene til den nye fond kommer ikke fra Amazon, men fra Jeff Bezos personlige formue, og kommer ligeledes heller ikke fra den første fond han har stiftet. Sidste år forpligtede Amazon sig til at være CO2-neutral fra 2040, og at de flytter deres forbrug af energi over til 100% vedvarende energi allerede i 2030.
Nyheder fra gl. site

Flere firmaer trækker sig fra MWC

I sidste uge meddelte svenske Ericsson, at de trækker sig som udstiller på Mobile World Congress i Barcelona, hvor de ellers i mange år har været en af de største udstillere. Årsagen er klar – Coronas-virussen skræmmer. Men ynk og elendighed søger mage, og tabstallet for MWC fortsætter med at vokse. Efter Ericsson kom der også meddelelse om, at LG ikke kommer til at udstille under Mobile World Congress. LG har ellers ligeledes været en af de store udstillere, og de er ikke de eneste. Verdens største producent af grafikprocessorer, Nvidia, har nemlig også trukket sig fra Mobile World Congress, ligeledes fordi de frygter Corona-virussen, og det vil kunne mærkes. For Nvidia stod for at skulle afvikle ikke mindre end 10 sessioner om AI og et AI Innovation Center, og med AI som et område der bliver lagt vægt på i år, er der ingen tvivl om det kommer til at påvirke udstillinge. Tabstallet stopper dog ikke der. Amazon har lige meddelt at de også trækker sig fra MWC, også af frygt for Corona-virussen, og det samme gælder Sony. Men selvom det kommer til at betyde end del for den store udstilling, så er der dog ingen planer om at aflyse messen. Men der er taget en del forholdsregler – ikke mindst er der nedlagt forbud mod at folk ikke må have været i Kina 14 dage før messen, at der slet ikke må komme nogen fra Hubei-provinsen, hvor epidemien menes at være startet, og der er udstedt en række …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Facebook vil samle Netflix, Amazon og Disney på ny enhed

At Facebook ønsker at være så mange steder som muligt er ingen hemmelighed. Og nu er de snart klar med en ny video-chat-enhed, der også skal kunne levere indhold fra blandt andet Netflix, Disney og Amazon – hvis Facebook altså får sin vilje. Den nye dims fra Facebook skal indeholde et kamera, og den skal slutte sig direkte til dit tv. Enheden er en opfølgning på Facebooks videochat-portal, og ifølge The Information kommer enheden til at bruge samme video-opkaldsteknologi. Rygter i branchen siger, at Facebook har haft fat i Netflix, Disney, Hulu, HBO og Amazon for at få mulighed for at lægge deres tjenester på enheden, hvilket skulle give den samme enheder som Amazons Fire Stick eller Ruku Streaming Stick. Projektet har kodenavnet Catalina, og det skulle komme på markedet i USA til oktober – eller måske senere.
Nyheder fra gl. site

Find ud af, hvad tech-giganterne ved om dig på ny online portal

Spekulerer du fra tid til anden på, hvad Facebook, Google, Twitter og andre ved om dig? Det er faktisk muligt at finde ud af det, men ofte kan det være meget kompliceret at finde det sted der afslører deres viden om dig. Men det hjælper en nye online portal, Data Discovery Portal fra sikkerhedfirmaet F-secure med at gøre en anelse lettere. Dine data er den valuta som mange af dem tager for deres tjenester, og det kan være væsentligt at se, hvad de ved om dig, og ikke mindst om du ønsker at få slettet de data – noget som den nye persondataforordning fra EU, GDPR, sikrer dig skal kunne gøres. Det den nye portal, Data Discovery Portal gør, er at sende dig direkte hen til de sider hos Google, Apple, Facebook, Amazon Alexa, Twitter og Snapchat, der giver dig mulighed for at få en kopi af de data de har om dig, og det er også her du kan bede dem om at få dem slettet. “Hvad du gør med dataindsamlingen er helt mellem dig og tjenesten”, siger F-Secure Chief Security Officer Erka Koivunen. “Vi kan ikke se – og ønsker ikke at se – dine indstillinger eller dine data. Vores eneste mål er at hjælpe dig med at finde ud af, hvor mange af dine informationer, der er derude. ” Mere end halvdelen af ​​de voksne Facebook-brugere, nemlig 54%, justerede, hvordan de bruger servicen i kølvandet på den skandale, der afslørede at Cambridge Analytica havde indsamlet data uden …. (læs mere her)