Antallet af kryptovaluta-angreb stiger i takt med prisen på Bitcoin
Fra oktober 2020 til maj 2021 steg prisen på bitcoin med hele 400 pct. Tilsvarende steg antallet af kryptovaluta-relaterede hackerangreb med 192 pct. Det fremgår af en ny undersøgelse fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks. Historisk set er Bitcoin og anden kryptovaluta ofte blevet brugt til afpresning og ransomware-angreb, men cyberkriminelle benytter i stigende grad også kryptovaluta til andre former for cyberangreb som fx spear phishing, impersonation og business email compromise. Bitcoin er ureguleret og vanskelig at spore, hvilket gør den ideel for kriminelle, der vil skjule deres identitet. Målrettet svindel med kryptovaluta er desværre en god forretning for cyberkriminelle. Det er et område i konstant udvikling, fordi cyberkriminelle ikke ønsker at blive opdaget. Efterhånden som Bitcoin accepteres som legitimt betalingsmiddel, vil det skabe endnu større muligheder for svindel. Vi ser bl.a., at kriminelle opretter falske digitale tegnebøger og manipulerer kryptovaluta-apps, så de kan sende falske sikkerhedsmeddelelser, der lokker brugeren til at dele loginoplysninger. Denne form for bedrageri har tidligere handlet om at få modtageren til at dele login til fx bank, men i dag bruges den til at stjæle Bitcoins. Peter Gustafsson, nordisk chef i Barracuda Networks Cyberkriminelle spiller på, at det haster Ofte opfordres modtageren til at købe Bitcoins eller betale en faktura i Bitcoin – ofte med en besked om, at det haster. Taktikken minder om noget, vi har set før. De cyberkriminelle opfordrer til, at modtageren handler hurtigt og udgiver sig fx for at være en kollega. Endnu en gang ser vi desværre, at cyberkriminelle er snu optimister. …. (læs mere her)