Nyheder fra gl. site

Se film med vennerne på Facebook

Facebook har gennem noget tid testet en funktion de kalder for Videosammenkomst, og det er en funktion der gør det muligt for Facebook-grupper fungere som vært for en delt video-streaming-session, hvor alle der er i gruppen kan se og kommentere den videoen på samme tid, lidt som live streaming. Funktionen er live i alle grupper nu, og den er ret enkel at bruge. Du starter en Videosammenkomst og giver den et navn og eventuelt et billede. Herefter smider du videoer på, og når et par stykker er kommet på, så starter videoen. I modsætning til de traditionelle videoer på Facebook, så er videoerne her i synk mellem alle der ser på, og værten kan faktisk stopper og spole frem/tilbage på tidslinjen. Og naturligvis tilføje flere film undervejs. Alle kan kommentere det de ser live, og de kan foreslå nye videoer og disse forslag dukker op hos værten. Værten kan også tilføje co-værter, der også kan tilføje videoer til køen. Indtil videre er det kun Facebook-grupper der har fået funktionen, men ifølge TechCrunch er Facebook i gang med at teste funktionen på Facebook-sider også. Om det bliver en funktion der rent faktisk vil blive brugt kan jeg have min tvivl om. Men i grupper, hvor der måske bliver holdt event kan jeg godt se ideen i Videosammenkomst. Nu må vi se – funktionen er stadig ret ny, og der er næppe mange der har opdaget den.
Nyheder fra gl. site

Augmented reality-annoncer på vej til Facebook

Allerede tidligere på året, på Facebooks F8-udviklerkonfernece, annoncerede den sociale mediegigant, at de var på vej med AR til virksomheder, så de kunne bruge den funktionalitet i Messenger. Nu tyder det så på, at Facebook også er på vej med AR til nyhedsstrømmen – indtil videre kun på testniveau, og kun til en bestemt gruppe annoncører, men stadig… En af mulighederne med de nye annoncer vil blandt andet være, at du kan prøve solbriller, jakker, trøjer og meget mere på, uden at købe varen. Kameraet filmer dig, og så vil AR-teknologien placere fx solbrillerne på ansigtet af dig, og du kan se, hvordan de ser ud på dig. Facebook arbejder meget med forskellige annoncetyper for tiden, og på Instagram arbejder de f.eks. med muligheden af at handle direkte i de historier der ender på det sociale medie. Fagre nye verden er på vej, og vi skal vænne os til den. Personligt så får jeg en flashback til film som Total Recall og Minority Report, hvor man ser hvordan annoncer tilpasses den enkelte bruger, og hvor man også ser produkter vist direkte på personer – alt i AR. Lad os se om vi ikke ender der en dag i den ikke så fjerne fremtid.
Nyheder fra gl. site

Syv Facebookpatenter der overrasker

New York Times har kigget igennem stakken af Facebooks patenter igennem, og hvor mange af dem primært handler om kode og brugergrænseflade, så er der også nogle der har et noget andet sigte, eller muligheder. Ifølge New York Times viser Facebooks patenter at firmaet overvejer at spore stort set alle aspekter af deres brugeres liv, altså hvor de er, hvad de laver, hvem de er sammen med, hvordan dine private forhold er og meget mere. Angiveligt har Facebook udtalt at deres patenter ikke skal tages som indikationer for fremtidige produktplaner, og at de teknologier der er beskrevet i patenterne ikke er inkluderet i deres produkter og aldrig vil blive det. Men lad os nu se, patenter er der vel af en årsag? De patenter som New York Times har kigget på viser dog, at Facebook har en stor interesse i ting der opsamler personlige informationer – på trods af at det netop er det de bliver klandret for i medierne. Her er så de syv patenter som New York Times har fundet frem, som viser den dedikation om indsamling af personlige informationer. Dine personlige forhold Et af patenterne handler om at forudsige om du er i et romantisk forhold, og den vil gøre det ved at bruge informationer om, hvor mange gange du besøger en anden brugers side, antallet af folk i dit profilbillede og procentdelen af dine venner der har et andet køn en du har. Klassificering af din personlighed Et andet patent gør brug af dine opslag og …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Facebook vil smække videoannoncer på Messenger

Hvis du hører til de mennesker, som får tics i øjenkrogen af autoplay video, vil du næppe blive begejstret over Facebooks seneste ide på annoncemarkedet. De vil indføre autoplay annoncer i deres Messenger app. Det betyder, at vi fremover kommer til at kunne nyde alverdens reklamefilm, der kører automatisk, når vi er på Messenger. Selv om Facebook allerede i en længere periode har vist reklamer i Messenger, så har der været tale om annoncer med fotos, der var lette at ignorere. Men det bliver næppe helt så nemt, når der bliver tale om videoer, der automatisk går i gang på siden. Ifølge virksomheden er der ikke rigtig plads til flere annoncer i vores Facebook strøm. Det gælder ikke for Messenger, så derfor ruller Facebook nu videoannoncer ud på platformen. Må ikke ødelægge brugeroplevelsen Hos Facebook siger den ansvarlige for Messengers annoncemarked, Stefanos Loukakos, at virksomheden vil holde øje med brugerne for at se, hvordan de tager imod de automatiske videoannoncer. ”Brugernes oplevelse er vores topprioritet”, sagde Stefanos Loukakos i tirsdags på kommunikations- og marketingfestivalen Cannes Lions. ”Så vi ved ikke, om det vil fungere. Men da vi testede almindelige annoncer, så det ikke ud til at påvirke, hvordan brugerne brugte platformen, eller hvor mange beskeder de sendte. Det vil måske være lidt anderledes med video, men det forventer vi ikke”. Ifølge Loukakos begynder Facebook at lægge videoannoncer i brugernes Messenger fra på mandag. Kilde: Recode.net
Nyheder fra gl. site

Facebook vil tvinge annoncører til bedre kundeservice

Der er mange virksomheder og forretninger, som annoncerer på Facebook. Deres annoncer dukker op i vores feeds, så det er nemt lige at foretage et par impulskøb, når man nu alligevel er på nettet. Men Facebook har oplevet, at det giver Facebook et dårligere ry, når kunder oplever forsinkelser, dårlig kvalitet eller andre problemer med varer købt via Facebooks annoncører. Derfor er det nu muligt at gå ind og anmelde sine oplevelser med virksomhederne. Det sker via denne side, hvor man kan se, hvilke annoncer på Facebook, man har klikket på for nylig. Her kan man nu klikke på en rullemenu og anmelde virksomheden/produktet. Der er ikke noget krav om, at man skal have købt noget, så man kan altså lave en anmeldelse af alle Facebooks annoncører. Man bliver spurgt om produktkvalitet, leveringstid og om varen i det hele taget nåede frem. Hvis der er andre grunde til den dårlige oplevelse, kan man også selv give en beskrivelse af problemet. Kan ende med udelukkelse Facebook vil ikke straffe virksomhederne. Meningen er, at de med hjælpe fra Facebooks feedback skal få et klart indblik i, hvad de kan gøre for at give kunderne en bedre oplevelse. Her vil Facebook træde til med gode råd, så antallet af dårlige anmeldelser falder. Hvis man ikke lytter til Facebook og forbedrer forholdene, vil Facebook “efter noget tid” skrue ned for visninger af virksomhedens annoncer. Så vedvarende dårlige kundeoplevelser/kundeanmeldelser vil altså betyde, at virksomhedens annoncer når ud til færre potentielle kunder via Facebook. Det nye tiltag …. (læs mere her)