Nyheder fra gl. site

Ergonomisk gamermus lander i Danmark

Roccat skriver selv at den nye mus kombinerer Roccats ergonomiske Kone-form med funktionalitet der passer sig både hverdagsarbejdet og til gamerens behov. Samtidig får musen Roccats Stellar Wireless-teknologi, der skulle sikre et bedre trådløst signal og ditto batterilevetid. Det betyder at musen både har en 2,4GHz trådløs forbindelse til gaming, og en stabil bluetooth-forbindelse til almindeligt arbejde. En lille spændende detalje ved den nye mus er, at gameren faktisk kan pille et af de to AA-batterier ud af musen, hvis vægten skal bringes lidt ned – og musen vil stadig fungere. Med begge batterier opladt og sat i musen, lover Roccat at Kone Air skulle have strøm nok til over 800 timers brug. Kone Air er baseret på Roccats Titan Optical Switches, og de skulle holde til omkring 100 millioner klik, hvilket burde være nok til langt de fleste. Den er også udstyret med en 19K DPI optisk sensor, og så skulle den have en beklædning der sikrer at den glider let på alle overflader. Den nye mus får en pris på omkring 550 kroner.
Nyheder fra gl. site

OnePlus udvikler ray tracing-teknologi til mobile platforme

Med udviklingen af AAA-spil til mobile platforme er det muligt at opleve førsteklasses spiloplevelser på telefonen. Og med ray tracing-teknologi skulle spiloplevelsen blive endnu bedre.  OPPO og Qualcomm Technologies Inc. har netop præsenteret deres samarbejde om at bringe ray tracing-teknologien til Snapdragon Gen 2-mobilplatformen. OnePlus har arbejdet tæt sammen med OPPO’s ingeniørteam i udviklingen af teknologien, der primært bruges til at simulere refleksions- og brydningseffekter for at gengive lys- og skyggeeffekter. OnePlus bestræber sig på at levere produkter med flagskibspræstationer med en hurtig og indlevende oplevelse til vores brugere. Med dette samarbejde kan vi imødekomme vores brugeres behov og ønsker, og introduktionen af ray tracing-teknologien til mobile enheder understøtter vores løfte om at give mobilspillere en enestående spiloplevelse. Kinder Liu, COO og leder af R&D hos OnePlus Ray tracing-teknologi til mobile platforme forbedrer ikke kun grafikken i spil, men åbner også op for nye muligheder for lyd, autonomous driving og content creators inden for virtual reality. Udviklere behøver ikke længere bruge timer på at genskabe skygger, men kan i stedet aktivere ray tracing for at tilføje realistiske lyseffekter til deres indhold. OnePlus vil fremover arbejde sammen med forskellige partnere i udviklingen af ray tracing-teknologien samt andre teknologier, der kan give mobil-gamere en endnu bedre spiloplevelse. 
Nyheder fra gl. site

AGON udvider med 270 Hz/240 Hz QHD-modeller

De to nye skærme, AG275QZ/EU og AG275QZN/EU, har begge en højdejusterbar skærmfod, der kan roteres, drejes og vippes. Med indbygget åbning til kabelstyring og indbygget strømforsyning reduceres kabelrod. En indbygget 4-ports USB-hub giver brugerne mulighed for nemt at tilslutte deres eksterne enheder, joysticks eller controllere. Takket være det lave inputlag og de hurtige responstider skulle spillere opleve en jævn, flydende spiloplevelse. Begge skærme er certificeret med VESA DisplayHDR 400 og understøtter HDR10. AG275QZ/EU anvender et Fast IPS-panel med et Quantum Dot-lag, som forbedrer farvenøjagtigheden og udvider farveskalaen for at gengive rige, mættede farver med 10-bit farvedybde og 1,07 milliarder farver. Med en gamutdækning på 99,9 % AdobeRGB, 100 % sRGB og 97,5 % DCI-P3 er AG275QZ/EU særdeles velegnet til indholdsskabere. Skærmens opdateringshastighed på 240 Hz kan nemt overclockes til 270 Hz fra det indbyggede menusystem (OSD).  AG275QZN/EU har et hurtigt VA-panel med 16,7 millioner farver og en højere kontrast (3000:1) end IPS-QD-varianten, der især udmærker sig ved gengivelsen af mørkt indhold med rige, dybe sorte farver. AG275QZN/EU byder på en gamutdækning på 89,3 % AdobeRGB, 99,7 % sRGB og 89,9 % DCI-P3. Med multiple pixel overdrive-tilstanden kan skærmene opnå en imponerende 1 ms GtG-svartid, mens Motion Blur Reduction kan reducere den opfattede responstid til 0,5 ms MPRT. Begge modeller har Adaptive-Sync, hvilket eliminerer hakken og iturevne billeder. Med konsoltilstanden kan modellerne bruges med den nyeste generation af konsoller. AG275QZ /EU og AGON AG275QZN/EU vil være tilgængelige fra november 2022 til priser på omkring 5.700 kroner og 4.089 kroner
Nyheder fra gl. site

Sony klar med gamingskærm til januar

Det er ikke så mange måneder siden at Sony lancere at de nu var klar med et gamingbrand, Inzone. Det skulle være baseret på deres viden og erfaring indenfor lyd- og billedteknologi, for at give gameren de optimale muligheder for at fordybe sig i ddres spil. Nu kommer skærmen Inzone M3 på gaden, og den kommer med HDR-teknologi og en opdateringhastighed på 240Hz i fuld HD, samt en responstid på 1ms GtG. Det er flotte tal og begreber der dækker over en skærm der skulle give spilleren mulighed for at opfange selv de mindste bevægelser i spil. Herudover dækker den 99% af sRGB-farvespektrummet, hvilket skulle give masser af flotte farver, flotte skygger og gode nuancer, der lover realistiske scener i spil. Skærmen har også indbygget en Auto KVM Switch, så du kan to pc’er eller en pc og en PlayStation 5, med samme tastatur, mus og headset. Ikke så overraskende er skærmen udviklet til at passe rigtig godt sammen med PlayStation 5, blandt andet med funktionen Auto HDR Tone Mapper, der automatisk genkender skærmen under opsætningen, og optimerer HDR-indstillingerne i forhold til din PlayStation. Skærmen skifter også automatisk mellem Cinema Mode og Game Mode, når du skifter mellem at se film og spille på din PlayStation 5. Som sagt kommer skærmen på gaden til januar, og prisen ser lige nu ud til at ende på omkring 6.000 kroner.
Nyheder fra gl. site

Lenovo klar med Chromebook til gaming

For første gang er Lenovo klar med en bærbar computer udviklet til cloud-gaming – IdeaPad Gaming Chromebook. Den 16 tommer store bærbar kører ChromeOS og lover høj ydelse og grafisk styrke nok til at køre AAA-spil og MOBA-spil – onlinebaserede spil som League of Legends, Smite og Heroes of the Storm.  Skærmen er i formatet 16:10 og byder på en opløsning på 2.560 x 1.600 pixels med en opdateringsfrekvens på 120Hz, stor farvepræcision og lysstyrke. Kabinettet gemmer desuden på en 12. generations Intel Core i5- eller i3-processor, 8GB hukommelse, op til 11 timers batteritid og en SSD med enten 256 eller 512GB lagerplads.  Ikke uvæsentligt for cloud-gaming kan den udstyres et trådløst netkort, der understøtter Wi-Fi 6E, som netop nu tilbyder den højeste trådløse hastighed og samtidig rummer et ekstra frekvensområde, så du oplever færre forstyrrelser. Dermed er der mindre risiko for lag midt i afgørende spilsekvenser.  IdeaPad Gaming Chromebook begår sig godt både som gaming-bærbar og skolecomputer. Trods stor ydelse er den let og slank for en gaming-bærbar. Den vejer blot 1,82kg og måler ikke mere end 19,95 mm i sammenklappet tilstand. Den er med andre ord nem at have med overalt, og så er panelet TÜV Rheinland-certificeret og udsender mindre blåt lys, så du ikke får trætte øjne efter mange timer ved skærmen.  IdeaPad Gaming Chromebook har herudover en Everything-knap, hvor man kan fastgøre ens favoritspil til proceslinjen for hurtig adgang. Derudover kan man i ChromeOS nemt søge, finde og spille spil på tværs af cloud-platforme som Xbloud …. (læs mere her)