Nyheder fra gl. site

Huawei Mobile Services komme til Danmark

Huaweis eget økosystem, Huawei Mobile Services (HMS), har været undervejs gennem længere tid. Og nu kan virksomheden snart præsentere danskerne for en komplet Huawei-løsning, når økosystemet lanceres sammen med Mate 30-serien. HMS indeholder Huawei AppGallery, Huawei Browser, Huawei Mobile Cloud, Huawei Themes, Huawei Music, Huawei Video, Huawei Reader, Huawei Assistant og andre HMS-apps. Tech-Test har snakket med Ren Ke, CEO for Huawei Consumer Group i Danmark, og han bekræfter at Mate 30 alligevel kommer til Danmark, og at den får både EMUI 10 og Android 10. Han fortæller dog samtidig, at der ikke kommer Google tjenester på mobilen, men at brugere snildt selv kan installere dem. I stedet for Googles tjenester kommer der Huaweis eget økosystem på Mate 30, og her siger Ren Ke: “HMS bliver det centrale bindeled i vores store satsning på Internet of Things. Vi står allerede med den ene fod i en verden, hvor alt skal kunne tale sammen. Og når 5G inden længe bliver en realitet, bliver behovet for stærke og brugervenlige økosystemer kun større. Med HMS kommer brugerne til at opleve det perfekte samspil mellem alle deres enheder.” Masser af muligheder HMS inkluderer blandt andet Huaweis egen browser, der i dag bruges af omkring 200 millioner bruger. Og med Huawei Mobile Cloud sikres dine data på tværs af alle dine enheder, og 160 millioner brugere gør allerede brug af denne service. Alle Huaweis telefoner, inklusiv den nye Mate 30, lanceres med Huaweis egen appbutik, AppGallery. Siden den globale lancering i april 2018, har Huawei …. (læs mere her)
Ingen billede
Business

Google står bag fem nye solcelleparker i Danmark

Danmark bliver nu hjemsted for en markant udbygning af vedvarende energi gennem solceller. Det sker, efter at Google har underskrevet aftaler med danske leverandører om at opføre fem nye solcelleparker rundt om i landet. Parkerne bliver placeret i Morsø, Gimming ved Randers, Norddjurs, Rødby Fjord og Næstved med en samlet kapacitet på 160 MW. Det svarer til ca. 32.000 hjem med soltage og mere end matcher forbruget af energi i Googles kommende datacenter ved Fredericia, når det åbner. Satsningen på vedvarende energi i Danmark sker som led i det største pakke af opkøb i vedvarende energi nogensinde fra en virksomhed, som Google i dag annoncerer. Projekterne er placeret i seks lande – USA, Chile, Sverige, Finland, Belgien og altså Danmark – og tilfører en samlet kapacitet på 1.600 MW. Alene i Europa investerer Google omkring 1 mia. dollar (knap 7 mia. kr). “En virksomhed som Google bruger meget energi, fordi vi er med til at holde internettet kørende 24 timer i døgnet. Men vi føler samtidig et enormt ansvar for, at det sker på en så bæredygtig måde som overhovedet mulig. Vi har det seneste år arbejdet hårdt på at finde gode projekter i Danmark, og jeg er glad for, at det er lykkedes at få solcelleaftalerne på plads, sådan at vi skaber grøn, dansk energi”, siger Googles danske direktør, Malou Aamund. De første tre solcelleparker er senest i drift i sommeren 2020, mens de sidste to følger til efteråret 2020. I november sidste år annoncerede Google en investering på …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Pixel 4 lanceres 15. oktober

Men hvad ved vi så om Pixel 4 lige nu? Hvis vi skal tro på rygterne, så ved vi faktisk en hel del. Vi ved at den kommer til at bruge Googles Soli radar-baseret bevægelses-genkendelsesteknologi, der både skal bruges til ansigtsoplåsning af mobilen, og kontrol af mobilen med bevægelser. Det tyder også på, at der kommer tre kameraer på bagsiden, og techcrunch.com anslår at det bliver et vidvinkel-kamera, et standard-kamera og et zoom-kamera. Herudover ser det ud til at Pixel 4 får en 6,23” OLED-skærm på XL-modellen med en opløsning på 3.040 x 1.440 pixel og med 90Hz opdateringshastighed, for at give flotte animationer og flot scroll ned over siderne. Men hvor mange af de andre producenter af smartphones har reduceret rammen rundt om skærmen, så har Google faktisk valgt at i toppen og bunden af skærmen, er der en ret stor kant/bezel. Måske ikke så underligt – Google har brug for plads i toppen af skærmen til deres Soli-teknologi. Når det kommer til den anden hardware som Google antageligvis vil præsentere, så skulle der komme en ny ChromeOS-baseret Pixelbook samt nogle nye Google Home smarte højttalere. Men nu må vi se, hvad der sker d. 15. oktober i New York.
Nyheder fra gl. site

Huawei lancerer Mate 30 d. 19. september

Den kinesiske tech-gigant Huawei, har lige offentliggjort på Twitter, at de lancerer deres næste flagskibsmodel, Mate 30, d. 19. september i München. Lanceringen kommer lige efter at Huawei har offentliggjort deres nyeste AI-processor, og med et tema som ”Rethink Possibilities” eller på dansk, gentænk mulighederne, og en teaser der viser en ring der snurrer lidt rundt, er der mange gæt på, hvad den nye Mate 30 vil byde på. Men mon ikke AI kommer til at spille en stor rolle i den nye smartphone? Huawei har længe været meget bevidste om at AI er en vigtig teknologi i smartphones, så et gæt er, at de vil have integreret AI endnu tættere i funktionaliteten end før. Men der ligger også et andet lille ordspil og gemmer sig. For når de ikke må bruge Googles apps eller tjenester på deres smartphone, så er de virkelig nødt til at gentænkte deres smartphone. Det bringer tankerne tilbage på hele operativsnakken. For vil Huawei virkelig lancere en delvist amputeret smartphone (altså uden Googles Play Store, G-mail osv), eller vil de satse 100% på deres egenudviklede HarmonyOS, med en tilpasset europæisk version af deres kinesiske app-store? Samtidig ved vi, at Huawei har arbejdet på at udvikle deres egen korttjeneste som kan bruges til at udvikle konkurrenter til Google Maps, og det hele betyder, at vi faktisk ikke aner hvad vi skal forvente os af Mate 30. En ting jeg dog er helt sikker på – hardwaren vil være imponerende som altid, og mange ting tyder på, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Rygte: Google på vej med smartwatch med indbygget kamera

Tilbage i 2017 indgav Google en patentansøgning med navnet ’Camera Watch’. Ansøgningen indeholder diagrammer der blandt andet viser, at kameraet ville indeholde et såkaldt punch hole kamera på forsiden. Det er ikke noget nyt, at producenter overvejer at smide et kamera ned i deres smartphone, men alle har også efterfølgende droppet ideen. Og et kamera i et ur er måske heller ikke det mest oplagte – du kan stort set kun bruge det til at optage selfiler med. Men efter Google har opkøbt en stor del af smartwatch-teknologine fra Fossil, har det startet rygter om, at Google måske er ved at være klar til at forsøge sig med et smartwatch – med kamera. Det er forresten The Verge der har fundet patenterne fra Google.